HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Østerport

kasseret de tegninger og overslag, ingeniøren har udarbejdet, og har ladet andre tegninger gøre (und andere Risse hat machen las­ sen), hvorefter han i kongens navn har skrevet kontrakt med byg­ ningsinspektør Ernst Brandenburg. Byggeriet bliver derefter fort­ sat uden vor medvirken«. Det var den samme praksis, von Platen havde brugt 1703-04, da ingeniørofficeren Georg Philip Müllers tegninger til Garnisonskir­ ken blev kasseret og erstattet af tegninger udført af Marselis. Her var forholdet dog det, at Domenico Pelli, som havde påbegyndt arbejdet efter Müllers tegninger sammen med sin bror Marcanto- nio Pelli, også kom til at bygge for Marselis.9 Hvad det allerede udførte arbejde angik, fremførte ingeniørerne en kraftig kritik af hvælvet, som de fandt alt for lavt (viel zu flach und platt). Ville man have et hvælv, burde det være et tønde­ hvælv med halvcirkulært tværsnit og ikke et hvælv med et tværsnit som den kurvehanksbue, vi kender fra kobberstikket og fra senere billeder af Østerport. Kun tøndehvælv kunne holde i vort klima, hvor regn, sne og frost forvolder så store skader! Uanset om en vold havde murede skarper eller ej, ønskede man i tiden omkring 1700, at voldkronen - med brystværnet, der dæk­ kede kanoner og mandskab - blev opbygget af jord, så fjendtlige projektiler kunne havne blødt uden at gøre for megen skade. Samtidig ville man gerne have god forbindelse hen over portene, så man let kunne flytte rundt på styrkerne oppe på voldgangen. Men var volden ikke særlig høj, blev det vanskeligt at få afdæk­ ket porthvælvene med lerpakninger og sligt, der kunne sikre hvælvene mod nedsivende vand. Blev det tilmed frostvejr, og fro­ sten trængte ind i porthvælvet, risikerede man det ulyksalige skift mellem frost og tø, som kunne gøre det af med selv velbyg­ get murværk. Man sikrede sig flere steder ved at give portene overbygninger med saddeltag og gennemkørsel i voldgangens ni­ veau. Et godt eksempel herpå er overbygningen over Kronborgs Kronværksport. I hovedstaden fik Christianshavns port en over­ bygning, men det gjorde den nye Østerport ikke, formentlig fordi portområdet helt skulle kunne overses og beherskes fra Ka­ stelsvolden. Hvordan det ulyksalige retsopgør mellem Marselis og Branden­ burg forløb er ikke klart, men var det straks erkendt, at der var 13