HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Anmeldelser

grafiske afdeling for enkelte områder og lokaliteter har København med Frederiksberg 116 numre. Her har alt selvfølgelig en københavnsk vinkel. Men vi behøver ikke bevæge os langt eller foretage ret mange kontrolopslag, før vi indser nødvendigheden af skriftlige bibliografier, hvor man kan fordybe sig og lade fingeren glide ned over papiret overalt i værket i den takt, som det måtte passe én. Eksempelvis skal vi ikke i Dansk historisk Bibliografi i en indlysende københavnsk forbin­ delse forvente at finde H. C. Andersens dagbøger 1825-1875, som jo dog har en vis rele­ vans for københavnerlivet. Næh, digterens dagbøger findes her naturligvis i det personal- historiske afsnit, og det er ganske op til læseren selv at vide på forhånd, at Andersens dag­ bøger kan være interessante. Denne viden vil man få fremprovokeret ved en gennem­ læsning/bladring af den trykte bibliografi, ikke ved at stirre bedrøvet på resultatet af en grovmasket edb-søgning. Et mindre problem er det i denne forbindelse, at størrelsen og udbredelsen af den nødvendige almenviden forekommer at være på retur. Hvis man ønsker bibliografisk hjælp til at indse relevansen af H. C. Andersen for Køben­ havns beskrivelse, så må man forlade Dansk historisk Bibliografi og fx gå til den første titel i ovennævnte topografiske afdeling: Et udvalg af bøger vedrørende København, udarbejdet af Københavns Kommunes Biblioteker. Vi har nu at gøre med en lokalbibliografi. Den generelle danske historiske bibliografi har for lokalhistorien nok sin største force, hvis den husker at medtage alt, hvad der kendes af sådanne. I Danmark kan man formentlig altid trygt hen­ vende sig til det lokale hovedbibliotek (i København: Rådhusbiblioteket) i forvisning om, at man der besidder ikke blot hjælpemidler til at udvælge, men også selve den lokalhisto­ riske litteratur der søges. Problemet med, at stof af lokal relevans gemmer sig under bredere overskrifter i en hvil­ ken som helst systematik, er selvfølgelig umuligt at løse inden for realistiske rammer. Uanset om alle skrifter gennemses og registreres med både tid, rum, emne og personer, vil der altid være specielle brug, hvortil registreringerne vil være utilstrækkelige. Dansk histo­ risk Bibliografi er et anvendeligt værktøj for den tålmodige, som sætter sig ind i systematik­ ken, baggrunden og det, der i forordet benævnes de »nødvendige indskrænkninger«. Ivar Sonne-Mørch »Dydens løn« er et festskrift, der blev udgivet i anledning af Soldenfeldts stiftelse(r)s 100- års jubilæum denl4. oktober 1994. Skriftet består af syv selvstændige artikler med hver sit emne og forfatter, men tilsam­ men danner de en fuldt ud dækkende helhedsbeskrivelse af Soldenfeldt Stiftelses historie, som rummer både social-, kunst- og kulturhistoriske aspekter. Et lille indledende afsnit på 9 sider er skrevet af professor Ditlev Tamm og handler om »Københavnske stiftelser«. Heri indgår brødrene Soldenfeldts Stiftelse som et led i den kæde af private legater og stiftelser, der især i 1700- og 1800-tallet så dagens lys, og som havde til formål at afhjælpe den nød og trang, som et mangelfuldt offentligt fattigvæsen ikke dækkede. Da det var boghandler Ferdinand Wilhelm Soldenfeldt og etatsråd Joseph Carl Solden­ feldt, som således testamenterede deres formue til filantropi, gives der i næste afsnit en skildring af de to stifteres liv og levned. Forfatteren lektor Hans Kryger Larsen gør dog opmærksom på, at der snarere er tale om en karakteristik af rammerne for deres hverdags­ liv, da de spredte oplysninger og vurderinger, det har været muligt at finde, begrænser 212 Dydens løn. Soldenfeldts Stiftelse 1884-1994. Redigeret af Karen Glente, Karin Kryger og Orla Pe­ dersen. Christian Ejlers' Forlag. København 1994.160 s. ill. 200 kr.