HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

svarede Kommercekollegiet at forklaringerne var modstridende, og at Sennapa selv måtte påtale forholdet. Der er brev igen fra Sennapa den 25. september om denne tøjstrid; kulden tager til, og Sennapa beder om tøj. Her findes også en af de antydninger fra Sennapas side som ikke kan efterforskes nærmere: at han allerede før opholdet hos Lassen havde mistet sine ostindiske klæder da han opholdt sig hos »kongens mundskænk« (hvis navn muligvis var Vallert).51 Afgørelser i Kommercekollegiet Det var vanskelige år for guvernør Anker i Tranquebar. Hans pri­ vate breve er fulde af skældsord og påstande om revolteplaner mv., for en del vel produkter af indbildningens bearbejdelse af modgangen på stedet og uvisheden om hvad der gik for sig i København. Han betegner sig selv som forhadt og forfulgt; Sen­ napas klager stammer ikke fra indfødte men skyldes »nogle ilde- tænkende europæeres instigationer«; han anser sig for omgivet af »de dumdristigste kanaljer«; han sidestiller Tranquebar med den britiske straffekoloni Botany Bay i Australien. Broderen underet- tede og trøstede ham så godt han kunne. Deres korrespondance er skrevet i kode på steder der kræver særlig diskretion. Nøglen til koden er kendt.52 Brødrenes behov for at give kritikken af sagsbehandlingen en personlig adresse har kunnet opfyldes. Den egentlige skurk var den kommitterede Heinrich Fr. Schlegel , chefen for det ostindiske kontor. Det er vanskeligt at afgøre om Schlegel har udtrykt me­ ninger og taget skridt der var unødigt ugunstige over for guver­ nøren. Det var et utaknemmeligt hverv at være kontaktperson i forhold til Sennapa, som både skulle holdes på afstand og hjæl­ pes i vanskeligheder. Ret beset er der ingen grund til at tro at guvernør Anker var fal­ det i unåde i København. Det blev ved mange lejligheder frem­ hævet at man måtte vente og se hvad der kunne bevises. Og der var ingen anledning til at nære synderlig sympati for de embeds- mænd i Tranquebar som var Ankers modstandere. Kollegiet må have set at guvernøren arbejdede under vanskelige forhold; både landsmænd og fraktioner i den indfødte befolkning gav ham pro­ blemer. Men Peter Anker kan godt ved sine massive fordømmel-

6 8