HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Et sendebud fra Tranquebar

Frederik 4.s kancellibygning var fra 1721 centraladministrationens hovedsæde. Derefter bredte kollegiekontorerne sig længere ned i hoved- og sidebygninger i den senere Slots­ holmsgade, først til den Stormske Gård, hvor Kommercekollegiet i en periode havde til huse (en del af bygningen ses til venstre på billedet), fra o. 1805 også til den Lercheske Gård (det Wiirttembergske Palæ). Rach og Eegberg o. 1750, Nationalmuseet.

ser af »jacobinerne« have undervurderet de frihedsstemninger der også rørte sig i København. Med Kommercekollegiets førstemand Ernst Schimmelmann opretholdt Peter Anker en fortro­ lig brevveksling. Det kan på den anden side have vakt fortrydelse at guvernørens broder optrådte så pågående. Hele sagen kan ses under en for statsstyret gunstig synsvinkel. Man afviste ikke beskyldningerne mod en guvernør blot fordi han var guvernør; også han kunne tænkes at have begået fejl. Man sagde at den indfødte befolknings klager skulle komme til orde og undersøges i retlige former. I et årti lwor Schimmelmann havde bragt et moment af idealitet ind i den vestindiske koloni­ politik og slaverispørgsmålet, havde nu også den sære ostindiske gæst med det ubestemmelige bagland fået nogen til at tænke over om nationen udøvede sin kolonimyndighed med værdighed. 69