HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

I januar 1798 var man i Kommercekollegiet færdig med at stu­ dere kommissionsakten fra Tranquebar, og resultatet af gransk­ ningen blev forelagt kongen i en 60 sider lang forestilling, et juri­ disk arbejde af udmærket kvalitet.53 Kollegiet havde stået over for en vanskelig opgave. Man måtte sætte sig ind i de utrolig komplicerede kompetence- og modsætningsforhold i den indfød­ te befolkning. Det svirrede med navne og titler som man sikkert aldrig havde hørt om i København. Hertil kom at der var punkter som undersøgelseskommissionen havde forsømt at stille spørgs­ mål om eller ikke havde udtalt sig om. Major Muhldorff havde i sin erklæring anset det som en fejl at spørgsmålet om en eventuel fuldmagt til Sennapa ikke var blevet behandlet. Det stod imidlertid fast at de to indere var blevet arresteret og pryglet efter ordrer der alene udgik fra guvernør Anker. Tambu Setti opgav sin samlede arresttid til 7l/ i måned, fordelt på flere ophold. Maturaja Pulley sagde for sit vedkommende 5 måneder. Setti fik to gange 25 rottingslag, tildelt to forskellige steder i byen; Pulley fik kun 25 slag, idet eksekutionen blev indstillet efter en aftale mellem Muhldorff og Piragasam. Det var uafklaret om gu­ vernøren havde foretaget en undersøgelse før han skred ind. An­ ker sagde at det var sket, men han huskede ikke nærmere og hav­ de ikke haft tid til at lede efter papirer (der har sikkert ingen pa­ pirer været). Anker anførte i øvrigt at hans forgængere i en del tilfælde havde ladet indfødte mulktere og prygle. Straf på krop­ pen var almindelig. Kommercekollegiet opholdt sig lidt ved guvernementsinstruk- sens § 12, der tillagde guvernøren myndighed til under ansvar over for kongen at anordne midler til at stille oprør eller afværge opstand. Han kunne dog anmode om råd og vejledning fra de an­ dre i rådet, og hvis tiden tillod det skulle han konsultere dem. Man kunne ikke i § 12 læse noget om situationer hvor guverne- mentskolleger fandtes upålidelige. Det fandtes i forestillingen ubevist at de indfødte havde opsat en klage til kongen som de ved Ankers aktion blev forhindret i at afsende. Det forekom endvidere ubevist at den af Sennapa påbe­ råbte fuldmagt fra 9 overhoveder for kasterne var ægte. Tre af disse personer benægtede at en fuldmagt var skrevet, fire andre nægtede at udtale sig herom, og en navngiven person var død 70