HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

meviet Birgitte Yding og Sennapa Naik uden kongeligt brev på hjemmevielsen og uden forudgående lysning. Han havde desu­ den foretaget vielsen uden at have bevis for at Sennapa var døbt. De bestemmelser som Cruse havde overtrådt var Danske Lov 1-1- 5, forordning af 15. marts 1683, forordning af 7. september 1736 og kirkeritualet. Cruse blev idømt en bøde på 50 rdl. Det var en femtedel af hans årsløn. Var Sennapa blevet døbt? Pastor Cruse erkendte at hans eneste viden herom stammede fra en notits i Adresseavisen i 1797 om Sennapas dåb. Provsteret­ ten fandt denne offentlige bekendtgørelse blottet for troværdig­ hed, men sagde ikke at den var urigtig. Som grund til at dømme Cruse anførte man alene hans letsindige omgang med bevislighe­ der, thi »om (Sennapa) virkelig var døbt, blev indstævnte dog strafskyldig som den, der havde viet ham uden at have noget gyl­ digt bevis for hans dåb«. Meddelelsen i Adresseavisen den 30. december 1797, som pa­ stor Cruse altså enten huskede et år senere eller fik forevist af in­ deren, havde denne ordlyd: »Indianeren Sinnia Naiker har i maj måned dette år antaget den kristelige tro og ved dåben erholdt navnene Carl Christian Friderich, som bekendtgøres til vedkom­ mendes efterretning«. Der var ikke umiddelbart noget påfalden­ de ved denne meddelelse. Det skete af og til at hedninge blev døbt i København, i nogle tilfælde under kongelig bevågenhed, og at dåben blev offentlig bekendtgjort (normalt, oplyste stifts­ provst Bast, kort tid efter dåben og ikke som her godt et halvt år senere). Den 4. oktober 1796 havde Adresseavisen indeholdt den­ ne meddelelse: »Den 3. oktober lod Hans Kongelige Højhed prins Friderich døbe en bengalsk dreng, som fik det navn Friderich Sophus. Faddere var D.K.H. kronprinsen og kronprinsessen, ar­ veprinsen, hertuginden af Augustenborg og prins Christian Fri­ derich. Dåben skete i Helliggeist kirke ved hr. Rørbye«. Til meddelelsen om Sennapas dåb må nu først bemærkes at han ikke var blevet døbt i maj 1797. Den 1. juni 1797 skrev han et brev til Kommercekollegiet af følgende indhold: »Allerede for lang tid siden har jeg, efter modent overlæg, besluttet at antage den kri­ stelige religion. Men adskillige omstændigheder har hidindtil be­ standig lagt mig hindringer i vejen. For nu endelig engang at ud­

82

Made with