HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Et sendebud fra Tranquebar

føre mit forsæt og tillige at være befriet for alle slags adspredelser ved dette så vigtige foretagende, har jeg begivet mig på landet, hvor jeg allerede bliver undervist i kristendommen og siden vil modtage dåben. Men for nærværende tid er jeg ikke endnu i stand til at bestride de hermed forbundne udgifter. Det kgl. kolle­ gium ombedes derfor underdanigst, at jeg til dette vigtige øje­ meds opfyldelse måtte nyde et forskud af 300 rdl., hvilket jeg for­ binder mig til igen at betale, såsnart kaptajn Schultz, som i denne måned ventes herhid, ankommer, da jeg i disse dage ved en an­ den skibskaptajn allerede har fået brev fra min nation, at min så længe ventede remisse endelig overbringes mig af bemeldte kap­ tajn Schultz. Svaret skal jeg underdanigst bede adresseret til hr. købmand og urtekræmmer C. Nic. Møller, boende i Gothersgade 19«.82 Heraf må man slutte at Sennapa ikke var blevet døbt, men at det var hans i det mindste foregivne ønske at blive det. Andragendet om forskud blev ikke imødekommet, og Sennapa omtalte ikke siden et ønske om at blive døbt, så lidt som han no­ gensinde betegnede sig som døbt eller anvendte navnene Carl Christian Friderich eller et andet døbenavn. Når Sennapa beteg­ ner likvide midler som en praktisk forudsætning for at blive døbt, må det fremhæves at hans økonomiske situation ikke bedredes efter juni 1797. Men hvad er da forklaringen på den offentlige bekendtgørelse i december 1797? Sennapa kan jo være blevet døbt engang i 1797. Det er i så fald en lapsus at begivenheden tidsfæstes til maj måned. Vi er nødt til at gå ud fra at Sennapa ikke var blevet døbt, men - hvis han stod bag bekendtgørelsen i Adresseavisen - hav­ de en bagtanke med at udbrede den opfattelse at dåben havde fundet sted. Måske skal motivet søges i den omstændighed at det nu trak op til en endelig afgørelse i hans sag. Eller Sennapa kan allerede da have truffet Birgitte Yding og ønsket at gøre et godt indtryk. Et par gange bruger Sennapa den vending i sine breve at han har »antaget den kristne religion«. Trosforholdet kan ikke efter­ forskes, men provsterettens problem var om han var døbt. Et hol­ depunkt for at antage at han ikke var døbt har Københavns magi­ strat givet. Da Sennapa i 1798 ansøgte Danske Kancelli om tilla­ delse til at ægte Birgitte Yding, bad magistraten ham om bevis for

83