IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

-

i 8 7 -

Foreningen nu slaa ind? Det stod nemlig fast, at det voxende Klubliv i dens nye og store Lokaler ikke kunde eller burde være Maalet for dens Virksomhed. Den nye Ejendoms Istandsættelse og Færdiggjorelse vilde, som det viste sig, koste ikke ubetydeligt, men disse Bekostninger vilde ophøre, og hvad vilde Foreningen saa virke for? Sporgsmaalet stilledes; men det blev ikke løst af Rust- mester Christensen. Efter nogen Tids Sygelighed afgik han den 2. Februar 1883 ved Døden. Han naaede at faa lagt det sikre Grundlag, paa hvilket en stor og betydelig Virk­ somhed kunde udvikle sig, men ud herover naaede hans Gjerning ikke. Hvad han havde udrettet, paaskjonnedes imidlertid med Taknemlighed. Foreningen smykkede hans Kiste og afslørede den 13. Juni 1884 et anseligt Minde paa hans Grav, Kongen lod sig repræsentere ved hans Begravelse. Christensen er den Eneste, der er død som Industri­ foreningens Formand*. — Et andet Industriforeningen ved­ rorende Dødsfald var indtruffet et Par Dage for Christensens, idet Kommandør J. C. Tuxen , der særlig havde arbejdet for Skolesagen, efter længere Tids tiltagende Svaghed afgik ved Døden den 29. Januar 1883. Allerede i 1881 var han imidlertid traadt tilbage som Repræsentant og Medlem af Bestyrelsen, og i hans Sted var Maskinfabrikant P Hansen bleven Næstformand ligesom Murmester C. Wienberg Medlem af Bestyrelsen, der herefter ved Christensens Død bestod af Maskinfabrikant P . Hansen , Næstformand, Hof-Møbelfabrikant L. Larsen , Malermester E. Schmiegelow og Murmester C. Wienberg. Hvem skulde nu være Foreningens Formand? Den regel* En Levnetsbeskrivelse af Rustmester G. Christensen findes i Industri­ foreningens Maanedsskrift 1884, S. 1— 49.

Made with