IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 205 —

industrielle Liv, indviede sin Virksomhed i Industriforeningens Møder med et Foredrag om Staalets Hærdning og kæmpede for Haandværkerundervisningens Fremme, navnlig i teknisk Retning. Uden Hensyn til at Dalhoff, som ovenfor meddelt, havde besluttet kun at ville være Haandværker og ikke Kunstner, fordrede Tiden i al sin Tarvelighed det saaledes. Kunstindustrielle Bestræbelser kunde udfoldes af en Enkelt, men endnu ikke forstaas, end sige tilegnes af en Forening, og herved forklares det bl. A., at G. F. Hetsch, der sad som Repræsentant i Industriforeningen fra 1841 til 1864, ikke en eneste Gang havde noget kunstindustrielt Forslag at gjore den. Han var paa den uegennyttigste Maade tilrede med at gjore Skitser og tegne Planer til Foreningens Udstillinger og Basarer, men hans kunstindustrielle Virksom­ hed laa i alt Væsentligt udenfor Foreningen. Det kunde herefter synes, som om der nærmest maatte konstateres en ikke ringe Modsætning mellem Industri­ foreningens forste Virksomhed og dens Udvikling navnlig i de senere Aar. Men nærmere beset er denne Modsætning dog kun tilsyneladende. Gjore vi os virkelig Rede for, paa hvilket Grundlag Foreningen stiftedes, og i hvilken Aand den begyndte sin Virksomhed, da forsvinder Modsætningen, og vi se dens Udvikling som en stadig fremadskridende og i sine store Træk harmonisk Fremgang. Den Mand, der dybest bragte Liv i hin Tids industrielle Begivenheder, var som tidligere udviklet, H. C. Ørsted, og hans Aand, der som Følge heraf ogsaa var livbringende ved Industriforeningnes Stiftelse, var ikke begrænset til at virke for Naturvidenskabens Omsætning til teknisk Fremgang i Industriens forskjellige Grene, den rummede bl. A. ogsaa en uendelig Kjærlighed