IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 206 —

til alt Skjont, men dette bemærkedes ikke af Alle, og da vel som oftest kun som noget Tilfældigt. Saaledes gik det da ogsaa hin Tids fremadstræbende Haandværkere og Industridrivende. I den gryende Friheds Luftning sluttede de sig sammen med den polytekniske Læreanstalts unge Sonner, baarne af den i saamange Hen­ seender frigjorende Naturvidenskabs Aand, og saaledes som de forstod den, sluttede de sig inderligt til den og dens store Repræsentant, ti Ørsted havde ikke alene en al­ mindelig vækkende Betydning, men han forstod ogsaa at drage de Enkelte personligt til sig. Da C. A. Brondum i 1820 udgav en »Kort Undervisning i Kunsten at brænde Brændevin«, havde Ørsted forud gjennemset den, og da Guldsmed og Guardejn P. R. Hinnerup i 1839 offentlig­ gjorde sin store »Haandbog for Juvelerer, Guld- og Sølv­ arbejdere«, var den dediceret til Ørsted som den, »hvis Vej­ ledning og Hjælp i saa mange Maader har lettet mig Ad ­ gangen til Kundskabers Erhvervelse.« Da det i 1835 gjaldt om at skaffe kirurgisk Instrumentmager C. Nyrop en fortsat Rejseunderstøttelse til Uddannelse i Udlandets Værksteder, var Ørsted personlig virksom for ham, og da den senere Rustmester G. Christensen i 1842 skulde til Udlandet, anbefalede Ørsted ham som »en ung Mand, med fortrinlige Anlæg og en sand Iver for at uddanne sig.« Det er Exempler, der kunde forøges mange Gange, og det er derfor naturligt, at de Industridrivende og deres Forening væsentlig maatte føle sig knyttet til Ørsted, saaledes som det da ogsaa kan ses af forskjellige Begiven­ heder. Da Ørsted i November 1850 fejrede sit 50 Aars Jubilæum, lykønskede Industriforeningen ham ved en