KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

100

D E T N Y E V A N D V Æ R K

daglige nytte heraf. Tværtimod gik man ind på at bekoste erhvervelsen a f grun­ den12). Samtidig med disse forsøg arbejdede man ivrigt på at hindre urent vand i at komme ind i pumpevandssøerne, lagde afledningsgrøfter omkring flere af dem og ledede f. eks. spildevandet fra Gentofte By bort fra Gentofte Sø. Man forhandlede ligeledes med ejerne a f gode private brønde inden for voldene om tilladelse for publikum til at forsyne sig ved deres vandposte13). Endelig besluttede borgerrepræsentationen den 17. december 1847 at ned­ sætte en komité til at overveje en fuldstændig nyordning a f vandforsyning, b ro­ lægning og gasforsyning i København, bestående a f overpræsidenten, borgerrepræ­ sentationens formand, H. C. Ørsted som repræsentant for vandvæsenet, major Chr. Lunding som repræsentant for brolægningsvæsenet og jernstøber Lunde som repræsentant for gaskomiteen. Disse fem herrer skulle opsøge og forhandle med en sagkyndig ingeniør, der så skulle udarbejde de fornødne planer14). Ved en betænkning, der forelå i borgerrepræsentationens møde den 9. juli 1849, foreslog de imidlertid udskrivning a f en konkurrence. Man havde fået Vandkom ­ missionen til at angive visse grundlinier for vandvæsenets vedkommende. Borger­ repræsentanterne billigede dette15), og på den måde fik man 18 besvarelser ind. Flere a f dem gik ud på, at Furesøen skulle inddrages i vandforsyningen, men man frygtede, at erstatningerne til industrianlæggene ved Mølleåen ville blive for store, og at det ville tage for lang tid at tilvejebringe de fornødne forarbejder, så disse forslag blev på forhånd kasseret. Man foretrak i stedet at tage vandet fra Damhus­ søen og dens opland og til den ende at lade bore efter vand fra grønsandslaget ved Ledøje og forsøgsvis at nedlægge »under-drains« i søens omegn. Det bedst gennem­ arbejdede forslag i den forbindelse skyldtes vandinspektør L. A. Colding; men man ønskede det brugt med visse modifikationer, som især skyldtes firmaet English & Hansen og vandmester Jens Sørensen, og som blandt andet gik ud på, at man som vandreservoir kunne nøjes med Sankt Jørgens Sø og den sydlige del af Dam­ hussøen i forbindelse med et nyanlæg mellem landevejsdæmningen og jernbanen til Roskilde. Man stykkede derfor den lovede præmie ud, så Colding kun fik 150 Louis d’ or, medens English & Hansen og Sørensen fik 100 Louis d’ or. Jernstøber Lunde ville have delt beløbet ligeligt, for han var ikke overbevist om, at Coldings plan til fordeling af vandet på de forskellige gader var helt rigtig. Det blev derefter til, at Colding foretog en sammenarbejdning af de foreliggende projekter16). Kort efter afløstes Lunding i den nedsatte komité af professor Hummel17). Forsøget med »under-drains« blev foretaget både på lerede og sandede jorder, men gav intet vand i den tørre tid og blev derfor hurtig opgivet. De artesiske b o ­ ringer gav derimod gode resultater. Den første mellem Ledøje og Harrestrup gav 9500 tdr. vand i døgnet, den anden nord for Harrestrup gav 1000 tdr., den tredie syd for Harrestrup gav 20.000 tdr., den fjerde ved Ballerup gav 10.000 tdr. Tilsammen gav disse 4 borehuller godt 40.000 tdr. vand i døgnet, der blev samlet i et åløb