KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

086557983

86557983

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

K Ø B E N H A V N S V A N D F O R S Y N I N G S H I S T O R I E

KØBENHAVNS VANDFORSYNINGS HISTORIE

Udg iv e t ved K ø b e n h a v n s K omm u n a l b e s t y r e l s e s f o r a n s t a l t n i n g i an ledn ing a f hundredåret f o r anlægget a f stadens f ø r s t e vandværk i 1 8 5 9

K Ø B E N H A V N M C M L I X

\

F O R O R D

V ed Københavns kommunalbestyrelses foranstaltning blev der i 1909 og 1934 un­ der henholdsvis titlen KøbenhavnsVandværk 1859— 1909 og Københavns Vand­ forsyning 1909— 1934 udgivet historiske beretninger om stadens vandforsyning. I år, hvor Københavns vandforsyning har 100 års driftsvirksomhed bag sig, har Københavns kommunalbestyrelse besluttet at udgive et skrift om stadens vand­ forsynings historie fra den ældste tid til vore dage. Det er lykkedes at formå dr. phil. Georg Nørregård til at udarbejde afsnittet om den ældste tid, hvilket har været en ret vanskelig opgave, særligt med hensyn til dens begrænsning på grund af det store kildemateriale, som findes i arkiver og biblioteker. Det er lykkedes forfatteren at give en afrundet fremstilling, tilføjet en række noter, som viser hen til særlige aktstykker, hvor interesserede kan få nærmere oplysning om enkeltheder. Der er grund til for Københavns vandforsy­ ning at sige dr. Nørregård en hjertelig tak både for det store arbejde og for den interesse, som fra hans side er vist over for den stillede opgave. Afsnittet om tiden efter 1859, hvor stadens første, egentlige vandværk indgik i normal drift den 9. august, er i så overvejende grad udarbejdet af en af vand­ forsyningens egne, afdelingsingeniør, cand. polyt. Wilfred Christensen , at han må nævnes som dets forfatter. Der er heri givet en fremstilling af vandforsyningens udvikling inden for dens kommunale tid op til vore dage. For de første 75 år, der tidligere har været beskrevet, er omtalen nærmest oversigtsmæssig og begrænset til det væsentligste, medens der for de sidste 25 år er givet en mere udførlig fremstil­ ling. Det har dog også for dette tidsrums vedkommende af pladshensyn været nødvendigt at begrænse stoffet, hvorfor mange sager og enkeltheder, der nok kunne fortjene omtale, har måttet udelades. På en 100-årsdag kan der være anledning til at se tilbage i tiden, og tankerne falder derfor naturligt på de generationer af vandforsyningens personale, som er gået forud, men som der er grund til ved en lejlighed som denne at mindes, fordi de, hver for sin tid, på en smuk måde har løst de opgaver, som stadens vandfor­ syning stillede, ikke mindst til gavn for eftertiden. Det er min overbevisning, at den nuværende generation i samarbejde vil løse de opgaver, som fremtiden i så henseende måtte stille, på en lige så god måde.

K øb e n h a v n , a u gu st 1959.

Martin Udsen.

K Ø B E N H A V N S V A N D F O R S Y N I N G I Æ L D R E T I D AF

Georg Nørregård

I N D H O L D

side Indledning............................................................................................. 11 De gamle brønde ................................................................................ 13 Springvand ........................................................................................... 22 Pumpevand........................................................................................... 36 Yanddirektionen 1679— 1714............................................................. 45 Udenværkerne....................................................................................... 54 Brand- og Yandkommissionen af 1 7 1 4 ......................................... 65 Retten til udenværkerne................................................................... 73 Offentlig vandforsyning..................................................................... 83 Det usunde drikkevand..................................................................... 90 Det nye vandværk .............................................................................. 97 Noter ..................................................................................................... 109

I N D L E D N I N G

E fter alt, hvad man kan skønne, var det ikke den gode vandforsyning, der blev afgørende ved den første bosættelse på det gamle Københavns område. Så vidt man ved, lå den ældste bebyggelse vest for Gammeltorv, og nogen særlig let ad­ gang til vand ses der ikke at have været. Den egn, hvor København nu rejser sig, var ganske vist siden istiden vel forsynet med søer og moser; men just omkring Gammeltorv vides der hverken at have været kilder, vandlob eller småsøer af be­ tydning. Tværtimod befandt man sig her omtrent på toppen af den bakke, der hævede sig mellem lavningen, hvor nu Peblingesoen og Sankt Jørgens Sø ligger, og sænkningen ned mod Gammelstrand. Op i middelalderen menes der at have været et gadekær, omtrent hvor man nu linder den gade, der bærer navnet Kattesundet; men det skal være opstået af en lergrav og altså være kunstigt frembragt1). Leret var gravet op for at bruges til lervægge og lerklininger. Nogle lergrave omkring Vestergade og op imod Studie­ stræde blev opfyldt i løbet af middelalderen2); det vand, som kan have stået i sådanne grave, har næppe været særlig rent, og man kan knapt tænke sig, at det bar været brugt i husholdninger. Først i nogen afstand fra den oprindelige bebyggelse, nemlig ved den gade, der hedder Åbenrå, fandtes en lille sø, som i alt fald senere havde tilløb gennem en lille å eller grøft fra Sortedamssøen3). Kunstigt anlagt var tilløbet fra Peblingesøen gennem voldgraven til byens gamle vandmøller, der lå ved volden i Vestergade og Mikkel Bryggersgade og havde afløb herfra ned til stranden4). Bestemmende for anlægget af København blev havneløbet mellem Sjælland på den ene side og Slotsholmen med flere småøer på den anden side. Der var her så dybt, at datidens skibe uden vanskelighed kunne løbe nær til land. Byens gamle navn, Havn, antyder også, hvad hensigten med bebyggelsen var. Strandlinien løb dengang længere inde end nu. Bakkeaffaldet skrånede oprindelig lige ned i vandet. Først efterhånden trak stranden sig noget tilbage, dels fordi der foregik en ny landhævning, dels fordi beboerne fyldte op med skarn og affald. Særlig østerud og under det nuværende Christianshavn fandt disse opfyldninger sted, og i nyere tid byggedes en væsentlig del af København hen over dem. Det kom her til at stå endnu siettere til med en naturlig vandforsyning end på bakke-

12

I N D L E D N I N G

draget mellem søerne og stranden. Terrænet blev mange steder fyldt med latrin og alskens forrådnet stof, og vand fra dette område var overmåde usundt og sikkert alt andet end velsmagende. Opfyldninger fandt i øvrigt sted overalt i byen. Man fjernede som regel ikke sit affald, men lod det ligge og rådne, og som tiden gik, byggede man ovenpå. H. N. Rosenkjær skildrer i drastiske vendinger, hvilke følger dette havde for vandforsyningen: »Man kan nok med rette sige, at den største del af det gamle København, særlig hvad der ligger på det oprindelig lave terræn, er bygget på en stor mødding. I den har man sat sine brønde, i den har man lagt sine trædrikkevandsledninger, og i den har man sat sine kældere, hvori man for en stor del opbevarede sine spise- og drikkevarer; har endog i stor udstrækning levet dernede, ja man er langtfra endnu flyttet derfra. Særlig i de gamle bindings­ værkshuse skiller endnu kun en tynd mur, ofte opført i ler, kælderrummet fra den våde, frygteligt stinkende gødningemasse af både dyre- og menneskeekskrementer. Det forværrer naturligvis forholdene meget, at man overalt har lerbund, så af- sivningsforholdene er slette«5). Når man vil følge Københavns vandforsyning gennem tiderne, må man bestan­ dig huske på denne baggrund. Det kommer da til at stå klart, hvor nødvendigt det var at forsøge på at skaffe godt drikkevand. Der var her tale om en kamp for sundheden, en kamp, hvor befolkningen gennem århundreder kun vandt ringe fremgang, fordi den intet præcist kendskab havde til de farer, den stod overfor; men op mod vor tid er der sket en overordentlig forbedring, og man er nu på dette felt nået lige så vidt eller endog længere end oldtidens ypperste kultursamfund. Det drejer sig her om et af de mest øjensynlige fremskridt i den menneskelige kultur.

D E G A M L E B R Ø N D E

D a kilder, søer og åløb ikke synes at have været af nogen betydning i umiddelbar nærhed af de første huse i den lille bosættelse Havn, tør man gå ud fra, at bebo­ erne allerede fra et tidligt tidspunkt har gravet brønde og fået deres vandfor­ syning derfra. Der er da også rundt omkring fundet rester og omtale af sådanne brønde; men en videnskabelig udgravning af en brønd har ikke fundet sted mere end i et par tilfælde, og for en historisk betragtning er det en væsentlig fejl ved de allerfleste af fundene, at man ikke har holdepunkter for blot en omtrentlig datering. Den eneste af de gamle brønde, hvis alder man kan have nogen forestilling om, er den gamle egebrønd, der blev afdækket ved udgravningerne under opførelsen af det nuværende Christiansborg. Den antages at have været anbragt i gården på Absalons Borg og må altså være fra det 12. århundrede. Den bestod af flere udhulede egestammer, hver omtrent 1,5 m lange og 1 m i indre diameter, anbragt oven over hverandre. Den blev gjort ubrugelig allerede, da borgen blev ødelagt af fjender i 1259 eller 1369, idet den blev fyldt med bygningsdele, hvoraf nogle nu står opstillet ved siden af brønden. Denne brønd må ikke forveksles med den såkaldte »Absalons Brønd«, der nu ses blandt de overdækkede ruiner under Christiansborg Slotsgård. Den er 10 m dyb og sat af store kampesten, og det vides, at den var i brug efter Christians- borgs opførelse på Christian 6.s tid. Indtil 1907 var den tilgængelig gennem en hvælvet gang fra slotskælderen. Den gav udmærket vand, men den har intet haft at gøre med Absalon. Den er i alt fald yngre end den borg, der opførtes efter øde­ læggelsen 1369, og stammer ifølge Ramsing snarest fra slutningen af det 16. år­ hundrede. Derimod fandtes midt i slotsgården, således som denne kom til at ligge efter 1369, en træbrønd, der var usædvanlig stor, 1,8 m i tværmål. Den antages at have været slottets brønd i slutningen af middelalderen og i reformationstiden. Den kunne imidlertid ikke bevares, idet den lå,’ hvor det nuværende slots tårn skulle funderes1). Selv om man ved fund af brønde andre steder i byen ikke har gode holdepunkter for datering, tyder forholdene dog i nogle tilfælde på, at man har med middelalder­ lige brønde at gøre. H. N. Rosenkjær omtaler flere sådanne tilfælde. På en grund

D E G A M L E B R Ø N D E

1 4

nord for Gammeltorv— Vestergade tæt ved de omtalte gamle lergrave fandtes så­ ledes en egetræsbrønd. Den var ca. 6 m dyb, gik gennem et fast lerlag ned i en sand­ blok, som strækker sig under store dele af det indre København og giver godt vand. Der må have været over 1 m vand i brønden. Ved siden af stod resten af en svær egestolpe, som havde båret brøndvippen. Ligeså fandtes under Krystalpassagen en egetræsbrønd, der gik op til den oprindelige jordoverflade og havde brøndvippe- stolpen ved siden. Egetræsbrønde er i Rosenkjærs tid også fundet på grunde ved Skindergade, Vimmelskaftet, Købmagergade, Østergade, Silkegade, Store Kannikestræde og på Kultorvet. Gamle brønde er ligeledes undersøgt af H. U. Ramsing, således flere brønde i den sydlige hjørnegrund ved Gammeltorv og Frederiksberggade. De ældste af dem havde nederst lodret nedrammede egeplanker, afstivede ved brøndrammer, medens de yngre brønde havde vandret plankebelægning2). Efterhånden som jordsmonnet ved påfyldning hævede sig, skete det, at de gamle brønde fik forhøjet deres karme op igennem de nytilkomne lag. Denne ud­ bedring blev da udført i fyrretræ. I nyere tid var man dog ikke tilbøjelig til at lappe på træbrøndene, man satte i stedet en stenbrønd ved siden af. Tæt ved de to førnævnte brønde ved Gammeltorv og Krystalgade fandtes sådanne nyere brønde, der gik ned gennem senere tiders opfyldning og var sat af Flensborgsten. Træ­ brøndene var ikke altid forsynet med udhulede træstammer. Oftest var de fir­ kantede, noget over 1 m i tværmål, med en træramme i bunden og opretstående hjørnestolper med planker om. De øverste af plankerne bærer ofte mærker af sliddet fra brøndspandene. Så sent som i 1658 anvistes der endnu egeplanker til brøndanlæg i Staldgården3). På grunden mellem Klosterstræde og Yalkendorfsgade ved Amagertorv er der fundet et par brønde i forbindelse med middelalderlige ruiner, der bærer spor af en voldsom ødelæggelse; Rosenkjær gætter på, at ødelæggelsen foregik, da Hanse- stædernes folk i 1368 efter evne ødelagde byen4). I en brønd, der blev fundet ved udgravningen til Daells Varehus i Nørregade, fandt man nedkastet nogle lerkander fra omkring 1300; det kunne dog tyde på, at brønden var middelalderlig5). A f nyere dato er vel den bedst undersøgte en af de 6 brønde, der blev fundet ved udgravningen til den nyere del af Daells Varehus på hjørnet af Krystalgade og Fiolstræde. Den havde en firkantet bundkarm af fyrretræ, bestående af to rammer, den ene lagt over den anden og bladet sammen i hjørnerne. De to rammer var holdt sammen af to lange jernspiger. Nogle planker dannede et gulv i brønden, men ikke så tæt, at vandet ikke kunne sive ind. Ovenover var muret en rund brønd af Flensborgsten, holdt sammen af stærk kalkmørtel. Stenene målte 4,5 X 11,2 X 23,2 cm og hævede sig i 110 skifters højde, så den samlede brønddybde var 6— 7 m. Ved opførelsen havde man gravet sig ned i en rektangulær grube og var i dybden kommet ned i diluvialt sand, så arbejdet må have været meget vanskeligt. Man tænker sig, at denne brønd er anlagt efter den store brand i 17286).

D E G A M L E B R Ø N D E

1 5

Fig. 1. Brønd, fundet ved grundud­ gravningen til Christiansborg 1906. Blev igen tilkastet. E fte r fotografi i Bym useet

Gentagne gange har man fundet brønde i forbindelse med rester af store kar, som vidner om, at man her har at gøre med bryggerier, således under Absalons Gård på Rådhuspladsen og ved Købmandsskolen ved Nørreport. Sidstnævnte sted fandtes ud mod Rosengården et kæmpemæssigt ovalt egetræskar, der rummede så meget som indholdet af 25.000 helflasker. Staverne var ca. 2,5 cm tykke og 25— 55 cm brede, og man kunne se, at der havde været 4 svære jernbånd derom. I 1656 boede der her en brygger ved navn Niels Andersen7). Dels på Gammeltorv, dels ved Kultorvet har man i det hårde moræneler fundet tunneler i jorden med rester af træledninger, der ser ud til at have ført vand til brønde fra den foran omtalte sandblok med det rene vand, som strækker sig under en stor del af det gamle København. Tunnelerne var godt et par meter høje og 1 m brede. Yed udgravninger på Gammeltorv i 1905 fandt man vel tunnelerne fyldte, men dog ikke mere, end at der var et frit rum på 60— 70 cm foroven. Små ujævn­ heder i siderne viste, at man havde arbejdet sig frem fra torvet og ind under bakken nord derfor. Den ene tunnel forte kun frem til de for omtalte opfyldte lergrave. Mens moræneleret var fast nok til at blive stående under arbejdet, var fyldet i lergraven for løst og faldt sammen, så man ikke kunne komme videre. I denne tunnel fandt man kun barken af træledningerne, og Rosenkjær forestiller sig, at man har lagt ledningerne ned efterhånden, som man arbejdede sig frem; men da man så ikke kunne komme længere, tog man ledningerne op igen, idet dog barken blev tilbage. I en anden tunnel, som blev fundet tæt derved, var træledningerne bevaret, og gangen førte her lige ind til sandblokken, hvor man efterlod en mængde sten omkring enden på ledningen. Rosenkjær tænker sig, at hele anlægget blev

D E G A M L E B R Ø N D E

1 6

foretaget i forbindelse med en flytning af brønden på Gammeltorv, som Christian 4. gav ordre til i 1606. Tunnelerne ved Kultorvet blev fundet 1906 og førte frem til brønde ved Peder Hvitfeldtsstræde. Da træledningerne ved udgravningerne blev hugget over, strøm­ mede det klare vand vedblivende ud af dem. Rosenkjær tænker sig, at dette anlæg er fra midten af det 16. århundrede8). Det er således begrænset, hvad de arkæologiske vidnesbyrd kan fortælle om de gamle brønde; men skriftlige efterretninger kan i nogen udstrækning supplere ind­ trykket. De forekommer dog først temmelig sent. Den ældste omtale af en brønd findes i et brev fra 1448, hvorved dekanen Knud Mikkelsen og hele kapitlet i Kø­ benhavn med samtykke fra borgeren Anders Clementsen udlejede en grund ved Vestergade »et deinde a columna orientali et australi putei« (og videre fra den østre og søndre støtte på brønden) indtil Vombestræde. Man ville gerne vide, hvad man har forstået ved den østre og søndre støtte på brønden; har det været støtter, der bar et tag over brønden? Byens offentlige brønde var i alt fald senere som of­ test udstyrede med sådanne tagbygninger9). I 1479 nævnes ligeledes en brønd ved Vestergade i forbindelse med afgrænsnin­ gen af en grund; men denne gang var talen om en ejendom, der lå nord for gaden og tidligere var givet som gave af Lasse Biørnsens hustru Sitze til Sankt Peders Kirke. Gaven bestod i en part af Lasse Biørnsens gård, og det bevidnes, at der engang tidligere havde været afholdt syn på stedet. Ved den lejlighed havde Anders Clementsen Smed været blandt vidnerne, og Sitzes broder Paul Michelsen af Valby havde sagt det afgørende vidnesbyrd. Dette fastslog, at gaven omfattede en nær­ mere betegnet ejendom »så langt ud fra gaden og i nør på begge sider som til midtvejs over brønden, så at halvdelen af brønden skulle være til for [an] skrevne part og gave, og den anden halvdel af brønden skulle være ved gården på den nørre side«10). Man kan godt tænke sig, at der er opstået strid mellem naboer, når skellet mellem dem gik midt igennem en brønd. I Københavns jordebog 1496 nævnes i øvrigt også en brønd i eller ved Brolæggerstræde som grænse for en ejen­ dom11), og i samme egenskab optræder en brønd i Færgestræde 1520, hvor den siges at ligge ved Peder Reffs hus12). I 1498 udlejedes en gård, der tilhørte de 24 oldefædres alter i Vor Frue Kirke og lå i Tydskemannegaden (Vimmelskaftet). Lejemålet skulle gælde, »som han (går­ den) nu er i al sin skikkelse med fri indgang ad porten til brønden, når behov gøres«13). Det ser ud til, at almenheden under visse forhold har haft adgang til brønden. 1 1530 udlejedes et bryggerhus i Gråbrødrekloster med gårdsplads og med en brønd, »der næst op til ligger ud til gaden op til Gråbrødrestræde«14). Endnu længe efter reformationen måtte Københavns befolkning hjælpe sig med brøndvand. I byens jordebøger meldes stadig om forskellige brønde. Således omtales i jordebogen 1581 en brønd i Kattesundet ved en ejendom, som Jens Kæl­ dersvend, kaldet Ruderknægt, har købt af Peder Snedker, og en brønd i stræ

17

D E G A M L E B R Ø N D E

det ned til vandmøllen ved Niels Canthors gård15). En særlig smuk brønd sørgede Christoffer Yalkendorf for i den tid, han var Københavns statholder, idet han i Østervold ved Mønten ud for Møntergade i 1584 lod opsætte en brønd i volden med hugne sten »mangen mand og fattig til stor gavn og bedste«. Samtidig lod han mure en hvælving gennem volden til af­ løb for væden fra gaderne, som i forvejen stod »i stor siunk og urenlighed«16). Den gyde, der gik ned til brønden, fik navnet Brøndstræde. Opførelsen af brønden gav bagefter anled­ ning til en sag, idet der blev klaget over, at der var taget sten til den fra stranden. Yal­ kendorf fik ordre til at foretage en undersø­ gelse mod rådmand Børge Pedersen og afsætte ham, hvis klagen var rigtig; men der vides dog intet om afsættelsen17). Brønden blev for­ modentlig revet ned, da København i det 17. århundrede udvidedes, og Østervold langs nu­ værende Gothersgade blev jævnet med jorden. Placeringen af de gamle brønde ses i øv­ rigt i flere tilfælde på gamle kort og tegninger. Således giver Resens Atlas fra 1674 et meget smukt billede af Kastellets første brønd, der lovpristes som den bedste i hele staden, skønt den lå så nær ud til det salte vand18). Efterhånden som byen blev tættere bebyg­ get, blev forsyningen med vand ikke blot af væsentlig betydning for husholdningerne,

Fig. 2. Middelalderlig brønd fundet på Vandkunsten 1950. E fte r tegning i Bym useet.

men måske nok så meget i tilfælde af ildebrand. I Københavns brandvedtægt af 1549 bestemtes det udtrykkeligt, at alle brøndejere i de stræder, hvor der udbrød ildebrand, straks skulle begynde at drage vand op og bære det til brandstedet, og de, som ikke havde brønd i gården, men var i besiddelse af ølkar, skulle bringe dem ud til ilden, hvis karrene overhovedet var til at transportere19). Det kunne nok smerte den gode borger således at skulle ofre sit dyre øl; bestem­ melsen virkede næsten som en opfordring til at anlægge brønde. I længden kunne det ikke undgås, at autoriteterne direkte blandede sig i brøn­ denes vedligeholdelse. Yed skråen af 5. november 1606 blev det bestemt, at rode­ mestrene til mikkelsdag og påske skulle påminde borgerne om brøndenes vedlige­

2

D E G A M L E B R Ø N D E

1 8

holdelse, og i den v a rm e tid om somm eren sku lle de tilh o ld e fo lk , a t de ved tegn p å po rte og døre an g av , h v o r deres b rønde v a r , »at de, som ik k e h a r b rønde, . . . ho lder v a n d ud i hele og h a lv e tønde r fo r deres døre standende, eftersom a f g am ­ m el tid sæ d v an lig t ha r væ r e t« 20). I 1637 beo rdrede Ch ristian 4 ., a t en b rønd uden fo r Jø rgen M ath isen s dør i K ø bm ag e rg a d e sk u lle sæ ttes i stand og b e ta lin gen b a g ­ e fter søges hos e je rm an d en 21). I b rand an o rdn ingen a f 1 . ja n u a r 1643 hed d et, a t alle b y en s b rønde a f om k ringboend e n abo er sku lle fo rfæ rd iges »og m ed pum per u d i ved ligeho ldes« og ik k e m ere, som d et h id til v a r sk et, tillu k k e s. L igeled es sku lle alle bo rgere og ind vån e re, der h a vd e b rønde i deres gårde, op retho lde dem i god stand , og d et bestem tes, a t rode- og b randm estre i deres k v a r te r sku lle syn e dem en gan g eller to om å ret og m eddele bo rgm estre og råd , h vo rd an det stod til. H v is nogen h a vd e lad e t deres b rønde tilk a s te , sku lle de snarest m u lig t op g ra ve dem igen og reparere dem , og ellers sku lle de lid e tilta le og stande til re tte , som det sig bu rde. I ildeb rand s tilfæ ld e sku lle b ry gg e re stille k a r og b a lje r t il råd igh ed , og vognmænden e stille sig rede til tran sp o rten , og de, der agede v a n d , m å tte ik k e ho lde op, fø r befaling sm and en tillo d d e t 22). D e tte r e g u la tiv b le v im id lertid ik k e strak s overh o ld t. A lle red e den 7 . m aj 1647 sk re v Ch ristian 4 . igen i k r a ftig e ord til bo rgm estre og råd om denne sa g : »V ide m å I, a t v i m ed stor fo rund ring erfarer, a t I sk a l tilsted e bo rg e rsk ab e t her i b y en , a t de k a ste r deres b rønde til igen , det v i erag ter a t væ re e t uh ø rt s ty k k e a f ø v r ig ­ hedspersoner, som mere sku lle ho lde bo rg eriet til a t gøre b rønde end a t tilsted e b o rg e rsk ab e t a t k a ste dem t il igen«. A lt sku lle nu bringes i orden inden san k t H an s, og ellers sku lle der bødes 500 rd . pr. b rønd t il kronen . B y fo g d e n C laus R e fn fik ordre t il a t se efter m ed o verh o ld elsen 23). D en efte r tiden s fo rho ld um ådelige bøde fa ld t im id lertid borgerne fo r b r y s te t, og de svarede m ed en sk rivelse a f 18 . m aj samm e år, a t der nu ik k e mere v a r så h å rd t b ru g fo r brøndene, efter a t m an fik v a n d tilled e t ude fra . Slemm e m ennesker k a sted e da o fte v e d n a tte tid ådsler og u renhed deri. B eboerne i snævre gader fo r ­ lan g te , a t der sku lle o verdæ kkes m ed p lan k er, » h v ilk e n å r b ehøves strak s k an åbnes og v a n d [d e r]a f bekomm es« . D e brønde, der v a r i b ru g , b le v stad ig h o ld t åbne som fra arilds tid , m en m ange v a r b røstfæ ld ige og træ n g te til rensn ing, og da m an h a vd e sto rt b esvæ r og u d g ift t il b rønde og n y e po ste p å G am m e lto rv , så b a d m an kon g en om a t ophæ ve bøden p å de 500 r d .24). I længden g ik det ik k e m ed de åbne brønde. V a rto vp ræ s ten And ers M ath isen H jø rrin g fo rtæ ller, a t det 1668 b le v p å b u d t a t tildæ k k e alle brønde p å gaderne og i åbne stræder og sæ tte pum per i dem , »og d et m est a f den å rsag, a t n å r de h a vd e fo rnøden a t rense disse brønde, da fa n d t de o fte u d i dem sm å bø rn , som derud i v a r a f slemm e letfæ rd ige horer h enkastede« . N å r hornene ik k e kunn e ka stes i brøndene, regnede m an med, a t de v ille b liv e slængt i gader og po rte eller b islag, og n å r m an så fa n d t dem der, kunn e m an dog søge efter »m orderinderne«25).

D E G A M L E B R Ø N D E

19

B røndene v e d b le v stad ig a t spille en rolle fo r b yen s b randvæ sen , og i 1680 h a vd e d irektø ren fo r »b randvæ rket« en p lan om a t lade sæ tte tre brønde, en på N y to r v , en på Am a g e rto rv og en i R egnegade, som kunne levere »overflød ig v an d i ildeb rand s tilfæ lde« , og til p røve g ik han ind på a t sørge fo r tilvejeb rin gelsen a f brønden i R egnegade. E fte r hans overslag skulle denne ene brønd ko ste 600 r d .; men dersom han ik k e kunne bringe den t il den p erfek tion , som han h a vd e lo v e t, skulle u d g iften ifølge a fta le med regeringen fradrages hans løn. P lan en v iste sig im id lertid fo r d y r a t ivæ rk sæ tte ; m an nøjedes med a t anbringe nogle pum per i næ rheden a f en g ra v i køk k enh a ven i K on g en s H a v e 26). D e brønde, der ik k e b le v b ru g t, og derfor fik lo v a t fo rfa lde, v e d b le v lan g t frem i tid en a t væ re et problem . D e synes dog a t h a ve væ re t et m ind retal. H erpå ty d e r også den fø rste sta tistik , som kendes over b yen s brønde, nem lig den fortegnelse over brønde, som K ø b en h a vn s p ræ siden t, den retslæ rde professor P eder H ansen Resen m eddelte for 1679 i sin u tr y k te »K iøb enh a vn s F erske og B ryn d e W and s Boog« 1682 . Ifø lge denne oversig t v a r der a f

Brønde

tilka sted e

d yg tig e

u d y g tig e

18 16 43 43 45 66 45 57 49 17 29

17

3

Ø ster

k v a r t e r ........................

3

2 2 7 9 8 4 2 0 0

S trand Snarens

- - - - - - - - -

........................ ........................ ........................ ........................ ........................ ........................ ........................ ........................ ........................ ........................

11 11 37 30 20 12 37

V e ste r N ø rre

13

K læ d ebo F rim and s R o senbo rg K ø bm ag e r S an k t Annæ

2 8

Ch ristian sh avn -

50

428

188

I a lt . . . .

V ed en op tæ lling, besørget a f rode- og brandm estre den 18 . maj 1681 , b le v der im id lertid fundet 497 b rugelige, men kun 126 ubrugelige, og v e d en optæ lling, besørget a f rodem estrene den 20 . ap ril 1682 , b le v der fun d et 487 brugelige og 181 ub rugelige sam t 45 , der o verhoved et ik k e kunne sæ ttes i stand . O p fa ttelsen af, h v a d m an fo rstod v e d en b rugelig og en u b ru g elig brønd , varierede selvfø lgelig n o g e t; men efterretn ingerne er dog enige om, a t der dengang v a r 6— 700 brønde i b y en , h v o r a f 1 å 200 v a r uanvendelige. B la n d t brøndene om taler Resen havnens brønd, som h a vd e stå et u an ven d t i 33 å r 27).

D E G A M L E B R Ø N D E

2 0

Ifø lg e andre tæ llinger, som an føres hos H . Callisen, v a r der a f

Brønde

b ru gelige

ub rug elige

1681 .................................. 1727 .................................. 1732 .................................. 1750 .................................. 1793 ..................................

503 643 434 505 376 361

118

50

121

22 70

1805

157

F u ld overensstemm else m ellem Callisens ta l fra 1681 og Resens ta l findes ik k e . N edgan gen fra 1727 til 1732 m å fo rk la res v e d de ødelæggelser, som den store ild e ­ b rand 1728 a fsted k om 28). E n undersøgelse, der b le v fo re ta g e t 1769 a f g en era llø jtn an t C. V . A h le fe ld t og ingen iø rgeneral C. J . de F e ign e t, g a v igen andre re su lta te r end nogen a f disse tæ llinger, id e t m an k on sta tered e 455 brønde m ed god t v a n d og 51 m ed d å rlig t. D e r gaves v e d denne lejligh ed næ rm ere op lysn inger om brøndenes tils ta n d . D en »store pub lique brønd« p å N y to r v h a vd e 4 opstandere, v a r 13— 14 m d yb og h a vd e en v a n d s ta n d på en h a lv snes m eter. B røndene fo rdelte sig h ø jst u lige på b y en s fo rskellige k v a rte re r. F le st brønde v a r der i de h ø jtligg end e k v a rte re r V e ste r, N ø rre, K læ d eb o og S a n k t A nnæ V e ste r k v a r te r. H er fand tes også de d yb e ste brønde. I Nørre k v a r te r g ik m an ned i 10— 20 m d ybd e , og v a n d e t stod så op i tred iedelen a f brøndens hø jde. I V e ste r k v a r te r g ik m an ku n ned i 7— 13 m d yb d e ; m en her stod v a n d e t gerne op i det h a lv e a f b røndens hø jde. I K læ d eb o k v a r te r v a r d ybd en 8 — 10 m , m en v a n d stan d en v a r h er la v , om end k on stan t. I R o senbo rg k v a r te r v a r b røn d d ybd en 8— 13 m , en e n k e lt b rønd i L an d em æ rk et v a r endda 19— 20 m d y b , og v a n d stan d en g ik op i fje rd ed e len eller h a lvd elen a f brønden . A lle de d yb e brønde i disse k v a r te re r g ik n ed i sandb lokken og fø rte god t van d . I S an k t A nnæ Ø ster k v a r te r nøjedes m an derim od fo r det m este m ed a t gå ned i 3— 5 m d ybd e, og nåede derfor kun ned i m oræneleret; m en b røndene v a r a llige­ v e l h a lv fy ld te m ed van d . K v a r te r e t hø rte til den n y e F red e rik sstad uden for Go- th ersgad e, og det v a r b le v e t sent b eb y g g e t. Som fø lge d e ra f v a r der ik k e fo re ta g e t o p fy ldn in ger som i den gam le del a f b y en , og v a n d e t v a r ik k e så d årlig t. I de dårlige b rønde t r a f m an o fte m ud ret eller ild elu gtende v a n d ; ad sk illige steder, se lv ret hø jtligg end e, h a vd e b ra k v a n d . E t sted v a r v a n d e t d å rlig t, fo rd i b rønden stod i h estestalden . N ogle b rønde h a vd e to po ste, u nd ertid en fo rd i to ejendomm e h a vd e h ve r sin p a rt i dem . P å det skrånende terræn i F rim and s- og K ø bm a g e r k v a rte r e t h a vd e m an et m in

2 1

D E G A M L E B R Ø N D E

dre an ta l brønde. D e gik ned i m ellem dybde 7— 10 m, h a vd e en ret god v an d stand og nød endnu god t a f det fine v an d i sandblokken . D erim od h a vd e de la v e k v a rte re r langs stranden , Snarens, S trand og Ø ster k v a rte re r fo rholdsvis få brønde, o fte med d årlig t v an d , men selvfø lgelig med en høj van d stand så nær v e d havoverfladen . P å Ch ristian shavn behøvede m an ba re a t g rave 3— 7 m ned, så h a vd e m an rigelig m ed v an d , i m ange tilfæ lde endda god t v an d , h v a d m an ik k e skulle ha ve v e n te t, og k v a r te re t h a vd e derfor ik k e så h elt få b røn d e29). I b e trag tn in g af, a t b rønddybderne m ange steder v a r ganske b e tyd e lig e , kunne m an ik k e b ruge pum per o vera lt, og de gam le b rønd vipp er v a r der næppe p lad s til på de mere tæ t b eb yggede eller befæ rdede steder. Man må derfor an tage, a t v in d e med t o v og spande v a r i b ru g rundtom . L ig e fra den æ ldste tid og ind til fo r hundrede år siden ind g ik brøndene således i grundelem enterne for københavnernes tilvæ relse. D a der lan g tfra v a r så m ange brønde som beboelsesejendomme, v a r h ve r brønd søgt a f adskillige fam ilier. B røn ­ dene v a r da sam lingssteder, h vo r piger og koner m ød te h inanden og fik en passiar, når v e jr e t ik k e v a r for strengt. F ø r avisernes tid v a r de derfor et væ sen tlig t led i nyhedsspredn ingen. B røndv ind er og poste v a r i gang h v e rt ø jeb lik dagen igennem . V indernes kn irken og pumpeslagene hø rte til byen s bestand ige lyd e. H erskaberne væ kked es derved ved m orgengry, og stø jen b le v v e d t il m ørkets frem brud . S treng t a rb ejde v a r det at bære va n d e t i de tun ge træ spande over gårde og gader og op ad trapperne. M angen gamm el m orlil fik k rog et r y g deraf. Fo r a t spare på sliddet sparede m an også på van d e t. D er g ik ik k e så m eget til ren ligh ed en ; men noget m å tte der t il, og det v a r god t a t h a ve v a n d e t på stedet, en sikkerhed i fro stve jr, når vand løb og vand ledn inger frøs til, en uom gængelig nød ­ vend igh ed i en befæ stet b y , h vo r m an v e d belejrin g kunne risikere afskæ ring a f al vand tilfø rsel. Med re tte ved ligeh o ld t m an brøndene længe efter, a t m an v a r komm et ind på a t lede v an d ind til b y en fra omegnen.

S P R I N G V A N D

E n a lv o rlig fe jl v e d m ange a f brøndene v a r det, a t deres v a n d v a r u ren t og sm agte ilde. Sn av s fra op fy ldn in ger, tilløb fra m ødd in ger og la trin e r, n ed sk y ln in g a f regn v an d fra d atiden s sn avsede rendestene kunn e ik k e a ltid holdes ude. N å r m an læser T roe ls-L und s berøm te væ rk om d ag lig t liv i d et 16 . å rhund rede, få r m an det in d try k , a t fo lk derfor nød ig b ru g te b røn d v a n d e t t il d rik k e v an d og i sted et d ra k øl eller v in 1). Således næ vnes en adelsm and , der g a v d et gode råd a ld rig a t d rikk e v a n d , det væ re sig g od t eller s le t2). T roe ls-L und s sk ild rin g tø r dog ik k e tag e s b o g s ta v e lig . I v irk e ligh ed en m å tte m an i sto r ud stræ kn in g ta g e t il ta k k e m ed v a n d , og p rob lem et b le v da, h vo rled es m an sku lle få fa t i en renere v a re . D en fø rste u d v e j, m an greb til, v a r a t h id lede v a n d fra fje rn e re og renere k ilder, og så v e d h jæ lp a f tekn isk e an læ g få det t il a t stige op i sp rin g vand . Sådanne an læg kom her i de no rd lige lande fø rst p å m ode i d et 16 . å rhund red e; d a tid en k a ld te dem va n d k u n s te r, og de ingen iø rer, der an lagde dem , b le v o fte k a ld t v an dkun stn ere. F ø rste g an g , ordet v a n d k u n s t næ vnes i fo rb indelse m ed K ø b en h a v n , er i 1539 , da der b le v ud sted t en in stru k s ved rø rende a rb ejd e p å v o ld g ra v e om k ring K ø b e n ­ h a vn . Len sm anden p å s lo tte t P ed e r G od ske fik da ordre til a t » sk ikke h este t il den v a n d k u n s t m ed seler og red skab , samm eledes foder, hø og h a v re t il samme heste«. B y en s bo rgm ester sku lle p å egen b ek o stn in g stille den k a rl, der sku lle d rive og røg te h e s ten e3). H v a d slags v a n d k u n s t der her er ta le om, v id es ikk e . Man ha r v ille t sæ tte o p ­ lysn in g en i fo rbindelse m ed den v a n d k u n s t, der ha r g iv e t n a v n e t til den lille p lad s V an d k u n sten v e d R ådhu sstræ de , som ellers fø rst om tales 1547 ; m en der er også fo reslået andre fo rk la rin g e r4). Frem deles råder der u sikk erh ed om k ring en op ly sn in g fr a 1558 . K o n g en g a v da lensm anden på K ø b en h a vn s S lo t P o v l H u itfe ld t ordre t il a t b eg ynd e p å a rb e jd e t m ed v an d k u n sten og brønden v e d slo tte t. Samm en m ed kongens b y gm e ste r skulle h an fo rhand le m ed Cornelis S tenhugger, id e t h an sku lle søge a t komm e overens m ed ham om en rund sum fo r hele a rb ejd et. H v is Cornelis S tenhugger ik k e v ille gå ind herpå, sku lle kongens b y gm e ste r ta g e fa t samm en m ed H an s M ortensen S tenhugger, og de sku lle gøre det, som de b ed st k u n n e 5). H isto rien m elder in te t

S P R I N G V A N D

23

Fig. 3 . Trævandrender på de­ res oprindelige plads i ruinerne under Christiansborg.

om, h v a d a ftale m an kom til, men senere på året hedder det i en sk rivelse t il Mo­ gens G ylden stierne, a t når vandkun stm esteren b live r tilp a s, skal m an spørge ham , om va n d e t kan komm e til a t løbe både sommer og v in te r i kongens u rteg å rd 6). L igeledes g a v kongen ordre til, a t statho lderen skulle undersøge, om van dkun sten kunne »lægges over stranden på h væ lv in ger ind i slo tsgraven og der sæ ttes en mølle og en v an d k u n st« 7). D e t ser ud til, at m an har fo rhand let m ed Cornelis Stenhugger, som v e l v a r ho llænder og åbenb art m eget v an sk elig a t komm e til rette med. En d elig lod kongen også Mogens Gylden stierne rådspørge en sagkynd ig , sachse- ren H ans von D ieskau , der v a r komm et t il D anm a rk som rådg ivende ved an lægget a f K ron bo rg . Man h avd e h a ft planer om a t hidlede v a n d h elt fra H jo rtho lm Sø (Furesøen) både til K ø b en h avn s S lot og B y , men H ans von D ieskau m ente ikke, m an behøvede a t gå så la n g t; m an kunne nok klare sig m ed v an d fra de søer, der

24

S P R I N G V A N D

lå næ rm ere. Y d e rm e re u n d e rv iste han m ester L y d k e i, h vo rled es han sku lle fo r ­ fæ rd ige en v a n d k u n s t, således a t m an v e d h jæ lp a f to ka rle eller to okser kunn e d rive v a n d e t så h ø jt op p å slo tte t, som det b eh ø ved e s8). F ra det fø lgende år fo religge r et b r e v fra H an s vo n D iesk au til Mogens G y ld e n ­ stierne, h v o r a f frem gå r, a t m an h a vd e h a ft en v a n d k u n stn e r, der hed m ester M ath ies. H an v a r im id lertid død , m en h a vd e e fte rlad t sig en skabelon . D en m en te m an im id lertid ik k e , m an kunn e re tte sig efter, og m an h a vd e derfor øn sket en n y v a n d k u n s tn e r herop . H an s v o n D ie sk au h a vd e fo rsø g t a t hen vende sig t il en sådan herre, m en m anden h a vd e p å ta g e t sig and et a rb ejd e og kunne ik k e rejse til D a n ­ m ark . Senere p å å ret kom H an s v o n D ie sk au derim od se lv til H elsingø r fo r a t se p å slo tsan læ gg e t d e r 9). H vo rled es d et g ik m ed fu ld førelsen a f an læ gget v e d K ø b en h a v n s S lo t, v id es ik k e . K an hæ n d e k la red e m ester L y d k e a rb e jd e t, og han er m åske id en tisk m ed den m ester L y d ic k , der 1567 sku lle h a v e u nd erstø ttelse, fo rd i h an v a r k omm et a f m ed m øllen og va n d k u n s ten v e d s lo tte t10). Om d e tte u d tr y k gæ lder van dm ø llen og v a n d ­ ku n sten ovre i b y e n eller et nyere an læg p å Slo tsholm en , ses ikk e . I 1575 om tales derim od en va n d k u n s tn e r i van dm ø llen i K ø b en h a v n M ath ias V estenon , efter n a v ­ net a t dømm e en ud lænd ing. R en tem esteren Jo ach im B e c k og lensm anden på slo tte t B jø rn A nd ersen h a vd e fa s ts a t en løn fo r ham , m en han h a vd e ik k e få e t k on g e lig t b r e v derpå. K o n g en syn tes, b eløb et v a r temm e lig sto rt; h an g a v derfor Ch ristoffer Y a lk e n d o r f ordre t il a t fa stsæ tte en n y rim elig løn fo r h am , og så kunn e han få ko n g e lig t b r e v p å den. D a det her u d tr y k k e lig hedder, a t lønnen er fa s ts a t fo r hans p a sn in g a f va n d k u n s ten p å K ø b en h a v n s slo t, m å m an an tag e, a t an læ gget p å S lo tsho lm en i a lt fa ld nu v a r fæ rd ig t og i b r u g 11). M an fo rm oder, a t a rb e jd e t p å va n d k u n s ten v a r a fb r u d t under den no rd iske s y v ­ å rsk rig 1563 — 70 . Såd an g ik d et, så v id t ses, m ed et anlæg p å K o ld in gh u s. Så sn a rt k rig en v a r fo rb i, to g m an v e l igen fa t, og van d k u n s te r ind retted es nu run d t om ­ k rin g p å de kongelige slo tte, således p å F red erik sb o rg og Skanderbo rg . Sæ rlig fornemm e an læg ud fø rtes på K ro n b o rg og p å T y ch o B rah e s slo t U ran ibo rg p å Y e n 12). Å r 1600 b le v der på K ø b en h a v n s S lo t in d re tte t to v an dkumm e r, en i b r y g g e r ­ gården og en i p ro v ian tg å rd en , og vandm esteren i K ø b en h a v n E r ik R a sm u ssen b le v an ta g e t t il a t ved ligeh o lde slo ttets vand rend er. H an b e g y n d te m ed a t op tag e 58 b ly ren d e r, der lå i stranden og v e l h a vd e led e t v a n d over til S lo tsholm en . D e t v id es også, a t han borede 33 træ render, m en m an v e d ik k e h v o rtil. 1602 b le v M ikk el N ielsen rendem ester (først endog k a ld e t po stm ester). 1603 m å tte m an ty lle en masse v a n d gennem renderne, fo rd i v a n d k u n s ten v e d s lo tte t v a r u k la r. 1606— 07 b y gg ed es h væ lv in g e r over stranden til en n y v a n d k u n s t, der an lagdes næ r v e d det nuvæ rende sp rin g vand p å R id eban en , og den gam le v a n d k u n s t b le v a fb r u d t. Siden lededes v a n d e t ind i h a v en p å S lo tsholm en . P å h væ lv in g ern e o ve r stranden b ygg ed es 1619— 20 løn gan g en 13).

25

S P R I N G V A N D

A lt mens de kongelige slo tte ud styred es med den tid s moderne van d fo rsyn in g , m å tte borgerne v en te. S lo tte v a r dengang a f større b e tyd n in g end b y e r. H v a d staden K ø b en h a v n angår, skal der allerede den 9 . jan u a r 1561 væ re slu tte t en overenskom st m ed kongen om, a t han skulle tilv e jeb rin g e en v a n d k u n s t til b y en m od, a t borgerne b e ta lte 3000 daler derfo r14). Fo reløb ig kom a rb ejd et dog ik k e t il udførelse, fo rm en tlig på grund a f krigen . A k tu e lt b le v det fø rst m ange år senere. E fte r m ag istraten s begæ ring fo rp lig tede kongen sig da til a t sørge for, a t der b le v lede t v an d ind i b y en til 3 spring, et p å G amm elto rv , et i K øbm ag ergad e og et p å Am ag e rto rv , og den 14 . feb ru a r 1578 g ik m ag istraten ind på, a t borgerne herfo r skulle beta le de 3000 daler. Nogle m åneder senere beordrede kongen K ø b en h a vn s sta tho lder Christoffer V a lk e n d o rf til a t fo rhand le m ed »vor vandkun stner« m ester H ans Meisse om b eta lin gen fo r a rb ejd et og til a t skaffe så m ange render og bø s­ ninger, som der beh ø vedes15). K o r t efter fik m ester H ans 200 daler i fo rudbeta lin g, og et år senere m od tog h an den sidste del a f den a fta lte sum. I a lt fik han 1160 daler, h v o r a f 100 daler i dusør, så han har fo rm en tlig sk ilt sig pæn t fra a rb ejd et. I sommeren 1579 fik m ester Mads p å V and kun sten ligeledes 52 daler »for det v an d , han a f posten på G amm e lto rv og ud i andre render indledede ud i A dm iralgården« , der lå i A dm ira l­ gade. T il H ans Meisses v an d ku n st leverede P ou l K lein sm ed 1513 jernbøsn inger til a t sam le renderne m ed og en sto r nøgle, »hvorm ed m an om skruer kobberhanen på kum p ten , når v a n d e t ik k e skal løbe«, a lt fo r en pris a f 266 daler 1 ort. Ib e regn e t prisen fo r noget smede- og kobbersm edearbejde kom disse arb ejd sydelser op p å i a lt 1445 daler 1 ort. H ertil kom så udgifterne for træ render, så hele a rb ejd et har nok ko ste t de 3000 daler, som borgerne skulle udrede. Med beta lin gen g ik det sådan, a t m ag istraten endnu i 1578 til ren tem esteren u d b e ta lte 834 daler. D ernæ st b le v 1350 daler dæ kket ve d leverin g a f mur- og te g l­ sten fra byen s te g lvæ rk ; men den 1 . m arts 1580 , da a rb ejd et v a r fæ rd igt, kræ vede kongen re stb e løb e t16). Om fordelingen a f udgifterne på de enkelte borgere frem ­ kom der b age fte r en k lag e, og fø rst m å tte V a lk endo rf, siden kongen k ræ ve sagen u nd ersø g t17). I a lt fa ld b le v pengene b e ta lt, og den 14 . jan u a r 1581 k v itte re d e k o n ­ gen fo r dem 18). B y e n K ø b en h a vn havd e dermed få e t sit første egen tlige v a n d fo r­ syn ingsan læ g. V ed samme tid p lan lagdes et sp ringvand i Odense, dengang landets næ ststø rste b y 19). H vo r v a n d e t b le v h en tet fra, siges ikke. Resen , der sk rev i året 1682 , hæ vder, a t d et b le v ledet ind fra Em d rup Sø. D e tte er også tro lig t nok. D er leveredes til sam ­ lin g a f træ renderne som næ vn t 1513 jernbøsn inger. E n træ rende v a r senere cirka 8 alen lang. D e r k an således h ave væ ret ca. 12.000 alen render til råd ighed . I fu g le ­ flugtslin ie er der om tren t 5 km fra Em d rup Sø til G amm elto rv , så der har væ ret render n ok til, a t ledn ingen kunne lægges fra Em d rup Sø uden om Sortedam ssøen og ind til b y e n 20). E t v idn esb y rd næ rmest til fo rdel for Resens beretn in g a fg iv e r endvidere det siden om ta lte fo rslag fra 1630 , h vo ri det hedder, a t m an kunne få

26

S P R I N G V A N D

n ok a f god t » fersk og selvsp ringende ren t v an d« fra Em d rup Sø, h v is m an g jo rde sig um age derm ed , » h v ilk e t dog vo res gode gam le fo rfæd re fo r [før] os så v e l h a v e r b e g y n d t og os v e jen v is t, fra fo rsk revn e sø samm e ferske v a n d m ed deres store b ek o stn in g her i b y en m ed render a t ind lede, d et og v e d lige og m a g t h o ld en«21). R esen fo rtæ ller vid e re , a t 1581 b le v sp rin g vand spo sten sa t p å G am m e lto rv , og samm e år b le v der la g t b ly ren d e r h erfra til Am a g e r to r v , og en po st b le v sa t v e d H ø jb ro hen im od H ø jb ro stræ d e, »med kobberbø sn in g er m ed sine haner«. Samm e år in d fo rsk re v staden ligeledes 144 ubo rede render og b e ta lte fr a g t derfor »og fo r h v e r rende fø rste køb 6 s k .« 22). R esen menes a t h a v e sine op ly sn in g er fra kæmner- regn skaberne, som nu er ta b t. D e t sp rin g van d , der an lagdes p å A m a g e r to r v , a n ­ tag es a t h a v e stå e t v e d b y en s væ rtshu s næ r Ø ste rg a d e 23). S p rin g v a n d e t i K ø b - m agergad e v e d m an in te t om. R esen v e d også a t fo rtæ lle, a t sp rin g vand skumm en på G am m e lto rv , »som ellers k a ld es brønd«, b le v renset 1585 , og a t b åde render og kumm e b le v u db ed re t 1597 og 1603 . Å r 1591 b ev ilg ed e kongen b y en en lad n in g g o tlan d sk træ t il van d rend er, så m eget, som e t skib p å 30 læ ster kunn e bæ r e 24). T ræ b eregn et t il van d rend e r hed i datidens sp rog p iph o lt, p ib eh o lt eller piberø r. D en , der ledede a rb e jd e t m ed de egen tlige ledn inger, betegnedes som rørm ester eller rendem ester. M an hø rer også, a t kongen b e stilte p um p e træ e r25). Siden om tales det, a t en m and fik 2 daler om å ret fo r a t se efte r m ed v a n d og g rø fter v e d Em d ru p S ø 26). Å b e n b a rt k ræ vedes der ik k e så lid t t il ved ligeho ldelse a f an læ gget. Træ renderne v a r ik k e sæ rlig ho ldbare. U db ed rin g og rensn ing sku lle til. D e t b le v da et spørgsm ål, h v o r pengene til repa ra tionern e sk u lle komm e fra. N u v a r d et ik k e bare A dm ira lg å rd en , der h a vd e få e t van d led n in g fra po sten på G amm e lto rv . M ange andre i b y en , både adelige og bo rgere, h a vd e få e t an lag t render fra po sten p å G am m e lto rv og ind i deres gårde. D e t v a r da næ rliggende a t lade dem deltage i u d g iften . P å ansøgn ing a f m ag istra ten b eslu tted e kon g en derfor den 30 . ja n u a r 1593 , a t enh ver, der h a vd e få e t v a n d in d lag t eller h erefter fik det, sku lle b e ta le 20 daler til bo rgm estre og råd t il posten s v e d lig eh o ld e ls e27). D a Ch ristian 4 . i fo rb indelse m ed an læ g g e t a f N y t o r v 1606 beo rdrede b rønden p å G am m e lto rv fly tte t, ud sk reves også to gange en sæ rlig b y s k a t til disse fo rm å l28); det ses ik k e , om der her v a r ta le om den gam le b rønd p å to r v e t eller sp rin g v an d s­ an læ gget. D e t m å dog fo rm od en tlig h a v e væ re t den fø rste. F o rm å le t m ed om læ gn ingen v a r a t skaffe h o ved stad en et bed re og sm ukkere to r v . Skæmm ende b y gn in g e r sy d fo r rådhu set b le v r e v e t ned , og rådhu sets fa cad e u d sm yk k e t. Også sp rin g van d et b le v fo rskønn et. K o n g Ch ristian lod til d e tte fo rm å l ud føre den sp ringvand sfigu r, som endnu k ron er an læ gget p å G am m e lto rv . D en fo restiller m oderkæ rligheden , C a rita s, sym bo liseret i en k v in d e figu r, stående m ed et lille b a rn på arm en og en n o g et større d reng v e d sin side, og v e d deres fødder bo ltre r sig tre delfiner. O p rindelig v a r figuren således in d re tte t, a t v a n d e t sp rang frem a f hoved figu ren s b r y s tv o rte r , a f drengens lille lem og a f delfinernes gab , og

S P R I N G V A N D

27

Fig. 4 . Caritas. Figuren på Gammeltorvs springvand.

nedenunder sam ledes det i en kumme. Sp ringvand sfigu ren ud førtes efter en træ ­ m odel a f S tad tzio s O tte B illed sn ider fra L iin ebu rg i kobber a f n iirnbergeren rot- gieter P eter H offm an i Helsingør. Den tilhørende kumm e b le v ikk e støb t, men ham ret og d rev et a f kobbersm eden Jochum A ch tze n id t i H elsingør og t il sidst fo rtinn et. Så v id t ses, v a r a rb ejd et fæ rd igt i 1609 , da kongen i høsten overvæ rede ve jn in gen a f kumm en på T ø jhu set. K on g en b e ta lte kun modellering og støbn ing. Opstillingen m å tte borgerne beta le, og m ag istraten lån te dertil 1000 daler a f k o n g en 29). Sp rin g vand et b le v dengang op stillet m eget lavere end nu, v is tn o k fo rd i v a n d ­ tr y k k e t ik k e v a r stæ rk t nok til højere spring. Udenom bygged es et bassin om g ivet a f en m eterhøj stenkan t. I tidens løb kom det im id lertid til a t op leve en række ændringer. E fte r T red iveå rsk rigen v a r det ude a f fun k tion , efter opgivende fo rd i m esteren v a r u fo rfaren ; men i 1634 b le v det igen b ra g t i o rd en30).

28

S P R I N G V A N D

I 1707 fo retoges p å n y en stø rre rep a ra tio n ; Ca rita s b le v fo r g y ld t tillige m ed cif- fre t og siraterne o ver »kedelen eller bæ k k en et« . S ten k an ten b le v g jo rt lav e re og e t o tte k a n te t je rn g itte r b le v op sa t om ba ssinet a f Chr. N erger og ud fø rt a f k lejn sm ed H an s Sch åbel. E t fo r to v b le v la g t udenom , og det hele ko sted e 3770 rd. V a n d ­ sp ringet v a r derefter en sådan sevæ rd ighed , a t en a f b y en s væ g te re m å tte gå v a g t v e d d et fo r a t se efter, a t in te t b le v ødelag t a f tils k u e rn e 31). I den fø lgende periode menes ind retn ingen m ed de » fo rg y ld te æbler« (op rindelig a f fo r g y ld t ko rk) t ilfø je t 32). 1784 b le v d et hele n edb ru d t og genop fø rt, h erund er b røndhu set under ba ssinet. K um m en kom nu til a t h v ile p å en b lo k a f no rsk m a r­ m or, h en te t fra F red erik sk irk en s beho ldn in g, og u d sm y k k e t a f stenhuggerm ester F isch er. G itte re t fo rn yede s, C aritas og kumm en b le v igen fo r g y ld t, og det hele ko sted e 6387 rd. 1860 efter n y an læ g g e t a f K ø b en h a v n s v a n d fo rsyn in g b le v der la g t n y e ledn inger til sp rin g van d e t, og m an tillodd ede åbn ingerne i Ca rita s b r y ste r og drengens lille lem og delfinernes gab , id e t m an p å stod , a t figurerne h a vd e lid t v e d fro sten , m en i v irk e ligh ed en snarere, fo rd i tid en v a r så snerpet. P ied e sta len b le v fo rh ø je t, o g siden ud støb tes figurernes nederste del m ed tin og b ly . V e d prinsesse T h y ra s b ry llu p m ed h ertu g en a f Cum berland 1878 ind retted es en k ra ftig e re v an d tilfø rse l, og en k reds a f stråler ka sted es ind over figuren , så den kom til a t stå i en k u p p e l a f v an d . 1891 lø ftedes Ca rita s a f kumm en op p å en hø jere fod efter p lan er ud k a sted e a f H an s T egn e r, 4 v an d sp yen d e fly v e fis k b le v an b ra g t p å fo d s ty k k e t, og 10 lod re tte sp ring sat i bassinet. S ten k an ten fo rhøjedes igen, og 4 d ek o ra tiv e lyg tepæ le b le v op stillet om k ring an læ gget. E n b e v illin g på 19000 kr. m u liggjo rd e fo rand ringen , som v a r fæ rd ig til k on g Ch ristian 9 .s gu ld b ry llu p 1892 . D e t hele b le v d erved an ­ seligere, m en d et v a r u h eld ig t, a t Carita sfigu ren kom så h ø jt til v e jrs, a t fo rb i­ passerende næppe ser den.

Fig. 5 . Springvandet på Gammeltorv midt i det 18 . århundrede. Efter Thurahs Den Danske Vitruvius.

Made with