KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

84

O F F E N T L I G V A N D F O R S Y N I N G

var før krigen, og skaden var vistnok hurtigt udbedret, idet kongen bevilgede en sum penge til reparationerne3). Siden hindrede først krigen og dernæst de fattige år efter 1814 gennemførelsen af større tekniske forbedringer. Derimod skred man til en afgørende ændring i vandfor­ syningens organisation. Den gamle ordning med de mange vandkompagnier var historisk bestemt, men højst besværlig at arbejde med, og det både administrativt og teknisk. Kompagniernes forskellige ledninger løb ud og ind mellem hinanden under byens gader, så selv de kyndigste knapt kunne finde rede i det; hele apparatet med direktører, inspektører og vandmestre for hvert kompagni medførte stort tids­ spild, utallige skrivelser, møder og regnskabsaflæggelser. Allerværst var det, at part­ haverne og vandinspektørerne altid ønskede at holde udgifterne nede, så der ikke var råd til større forbedringer, f. eks. heller ikke til en virkelig oprensning a f de til­ groede søer. En forenkling var meget at foretrække. Imidlertid stod man over for et veludviklet privat initiativ og velerhvervede rettigheder for parthaverne; regeringen var i mange henseender liberalt indstillet; den indså, at en omlægning var det fornuftigste, men den ville nødig krænke bor­ gernes selvfølelse. Den ville derfor nødig ved et magtsprog gøre en ende på kom ­ pagnierne, men foretrak, at deres ophævelse foregik på demokratisk vis efter Her- tallets ønske. For at sikre sig dette valgte den en passende fremgangsmåde, idet den udsendte et cirkulære, der forklarede, at hvis kompagnierne vedblev at bestå, blev det i den kommende tid nødvendigt at pålægge ydelser til omfattende forbedringer; men hvis man ville opgive sine rettigheder som parthavere, ville det offentlige påtage sig omkostningerne ved reorganisationen, idet udgifterne så skulle dækkes ved en almindelig kommunal afgift. Yderligere fik parthaverne løfte om, at deres personlige ydelser på denne konto ikke ville blive større end deres ydelser til kompagnierne de sidste 10 år før krigen. Ifald flertallet ville gå med til at afstå deres parter, skulle kommunen overtage alle kompagnierne, og enhver, der undlod at svare på cirku­ læret, antoges at gå ind på nyordningen. Resultatet a f denne afstemning blev, at 670 ønskede at bevare det hele, som det var, 281 antog nyordningen og 90 svarede ubestemt; men 1152 gav slet intet svar, og dermed var der flertal for ændringen. Hertil kom, at det offentlige for de kongelige renders vedkommende ønskede reformen4). Ved anordning af 21. april 1812 ophævedes derefter vandkompagnierne. Ledel­ sen af hele vandvæsenet blev overgivet til Vandkommissionen af 1. november 1805. De gamle vandinspektører blev aftakket, og kommissionen fik overdraget at vælge 2 nye. Ligeså gik det med vandmestrene, dog at der udpegedes flere. Den nye ordning skulle træde i kraft den 1. oktober 1812, og fra den tid skulle alle stadens beboere betale vandskat efter etageareal, og en særlig afgift lægges på vand til næringsbrug. Indehaverne a f springvand kom til at betale tre gange så meget som indehaverne af pumpevand, og disse kom igen til at betale tre gange så meget som dem, der kun hentede vand fra de offentlige pumper. Bryg-