KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

52

V A N D D I R E K T I O N E N 1 679 — 1 7 1 4

sn a rt efter. D en fø lgende somm er kom d et så v id t, a t F a s s ’ s fo lk ik k e v ille arb ejd e, fo rd i han ik k e b e ta lte dem deres løn , og de led nød . Sen t på året b le v der da a n tag e t n y e v a n dm e s tre 17). D en 22 . decem ber 1685 beo rdrede kongen dernæ st den berøm te fy sik e r O le R ø ­ m er t il samm en med H an s S tam p e a t undersøge årsagerne til v an dm an g e len ; de sku lle »i ø jesyn ta g e og eksam inere alle hoved renders, birenders, opstanderes, pum pers og haners beska ffenh ed inden og uden staden , både p å gaderne og i h u ­ sene, gårdene og kæ ld ren e« 18). D a der 1689 in d trå d te tø rk e , g a v kon g en a tte r ordre til, a t vandm æ n gd en sku lle undersøges, og fo rslag ind g ives til fo rbed ring , og nu b le v en fo rm elig komm ission n ed sa t under forsæde a f Conrad R e v en tlow og m ed R øm er og S tam p e b la n d t m ed lemm erne. B la n d t årsagerne til skanda len v a r , a t en n y b o re t hoved rende v a r la g t fra det d yb e ste a f So rtedam ssøen t il o v e r­ krig ssek retæ r Jens H arboes n y fisk ep a rk v e d enden a f So rtedam ssøen , h vo r der v a r to opstandere m ed sp ringvand srø r. D e tte dræn lå la v e re end selve kongens rend er; m en H arboe søgte a t dæ kke sig b a g et ko n g e lig t sk ød e19). D a der i 1690 v a r særlig la v v a n d s ta n d , ta lte m an igen om de store og stæ rke sp ring, der v a r komm et til uden fo r b y en , m en nu også om springene i R o senbo rg og Am a lien bo rg H a v e r og om opstanderne i kongens b ry gg e rs, der løb k o n tin u e r­ lig t og lod m eget v a n d gå til sp ild e20). S to rfo lk u d n y tte d e deres m ag t til sm å ­ fo lk s fo rtrydelse . V andm an ge len b le v efterhånd en et så sto rt p rob lem , a t m an endog, da der i 1691 b le v u d a rb e jd e t en in struk s fo r po litim esteren »i v o r t rige D anm a rk« , p ålagdes h am a t betæ n k e, hvo rledes bed re v a n d fo rrå d kunn e tilv e jeb rin g e s i K ø b en h a v n , o g h an fik stren g t pålæ g om a t komm e d irektø rern e fo r van dkom p agn iern e og v an dm estren e t il h jæ lp , når de k lag ed e over skade p å ledn inger, po ste eller b røn d e21). T ilsyn sp lig te n ind skæ rpedes også, da n y e m ed lemm er 1694 udnæ vn tes til V a n d ­ d irektionen . B la n d t andre in d tråd te nu Conrad R e v en tlow , oversek retæ r i D an ske K a n c e lli M atth ia s M oth og bo rgm ester A nd ers J a co b sen 22). E fte r å rhu nd red sk ifte t sam ledes vandkomm issionen s opmæ rksom hed i lan g tid om et større arb ejd e, der b le v u d fø rt om k ring 1705 v e d Ro senbo rg , id e t der b le v b y g g e t, h v a d i sam tiden k a ld te s en a k v a d u k t for a t sikre van d tilfø rslen fra en rende, der 1618— 20 v a r g ra v e t fra So rtedam ssøen t il vo ld g ra v en og i en senere tid efter den fra 1807 k en d te general b le v k a ld t P e ym ann s R ende. D e tte v a r til g avn for ik k e m indre end 9 render, nem lig fo r de 4 pum p evand srende r, der t il­ hø rte B o ye sen s, G arvernes, B rem erho lm s og T u g th u se ts pum p evand skom p agn ier, endvidere fo r renden til enkedronn ingens h a v e v e d To ld bod en , fo r den kongelige sp ringvand srend e til R o senbo rg og fo r 3 kongelige pum p evand srender, h v o r a f den ene g ik t il R o senbo rg S lo t, en t il b ry gg e rse t derved og en t il Gu ldhu set i R ig en s­ gade og til N ybod er. S id stnæ vn te om tales fø rst som en a f Rosenbo rgrenderne, se­ nere som G u ldhusets, M anu fak tu rhu sets eller N ybod ers rende. E t lignende anlæg

Made with