KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

53

V A N D D I R E K T I O N E N 1 6 7 9 — 17 14

som det v e d R o senbo rg gennem førtes siden mellem Nørre- og V e ste rp o rt for de øvrige van d k om p agn ie r23). Store anstrengelser b le v ud fo ld et fo r a t skaffe penge til disse anlæg. V andkom - pagn ierne m å tte i flere år punge ud med ek stra b id rag , sam tid ig med a t de m å tte beta le til rensning a f søerne og til de daglige reparationer. F o r de kongelige render m å tte statsfinanserne betale, men stor sorg b a vd e m an a f enkedronn ingen Char­ lo tte Am alies render; hun und lod ganske ro lig t a t b id rage og stod til sidst an tegnet for en temm elig stor gæ ldspost. H un ejede fo rud Am alienbo rg , men kø b te nu også Ch a rlo ttenbo rg , og det kom til a t gå ud over Garvernes V and kom p agn i, som fo r­ synede d ette slot og derunder leverede v an d til fon tænen ve d g ro tten og andre sp ringvand i slo ttets h a v e 24). Vandkom p agn iernes ledelse v a r i det hele ta g e t både m edgørlig og langm od ig over fo r dårlige betalere. E n vis m adam W ig a n t h avd e i sine ejendomm e 16 op ­ standere, der fik v a n d fra Børsens K om p agn i, men kun til en a f opstanderne h a vd e hun p åv ise lig adkom st. H un fo rsvarede sig med, a t hendes afdøde m and h a vd e la g t n y e render fra vo lden gennem N y V estergade. Man lod hende derfor slippe m ed a t b eta le sæ dvan lig å rsa fg ift; men hendes sag kom til undersøgelse den ene gang efter den and en25). Under den store nordiske k rig kom vand fo rsyn in gen efterhånden i store v a n ­ skeligheder. H u rtig t savnede m an velegnede træ render. Man kunne v e l ik k e få dem fra Go tland . D a Børsens Kom p agn is render v a r rådnet op, m å tte det en tid h jæ lpe sig m ed en slange, la v e t a f sejldug, især i fro stv e jr et sølle h jæ lp em idd el26). D en største u ly k k e afstedkom dog pesten 1711 . D a døde næ sten alle vandm estrene og en hel del a f deres fo lk , og resten a f folkene kom a f sted med flåden eller ind i hæren. K u n én vandm ester, den gam le N icolaj Petersen , overlevede, og det v a r fo rbund et m ed sto rt besvæ r a t finde b rugelige fo lk til a t træde i de afdødes s te d 27). Man h avd e ikk e m ange h ygiejn iske fo ran staltn in g er; men det b le v dog fo rbud t a t lade udskyln ingerne fra lazarettern e på Lad egård en og Vod ro flsgård gå i P e b ­ lingesøen ; m an h en viste i stedet til San k t Jørgens Sø, som endnu ik k e leverede v a n d til K ø b e n h a v n 28). N a tu rlig v is forekom der i det daglige mange sm åskader og ind ividuelle strid ig ­ heder i forbindelse m ed vandkom pagn iernes anlæg. N å r m an ser bo rt fra de u ly k k e r, der opstod v e d k rig og andre ekstraord inæ re situationer, tø r m an dog nok fa stslå , a t K øb en h a vn s van d fo rsyn in g lan g t op i det 18 . århundrede efter de tiders b e ­ greber sto rt set fungerede tilfred sstillende. Opdelingen m ellem de m ange k om p ag ­ nier fa ld t m åske noget ku n stig ; men system et fungerede, og b y en fik b ru geligt v a n d ledet næsten til h ve r gård, en stor bekvemm elighed for alle forbrugere i den stad ig t voksende hoved stad .