KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

67

B R A N D - O G V A N D K O M M I S S I O N E N A F 1 7 1 4

Fig. 17 . Kartouche af landkort med Københavns symboler og vandmestrenes værktøj. Stadsarkivet.

det. Det blev i den forbindelse bestemt, at regnskabet skulle revideres af nogle få og først derefter forelægges alle parthaverne6). Da der blev klaget over, at vandmestrene og deres folk ikke udførte deres plig­ tige arbejde med tilbørlig flid, blev der 1732 ansat en mand til at holde øje med dem og kontrollere, at de ikke tog en urimelig betaling for deres indsats. Dagløn­ nen blev sat til 24 sk. for svende og 20 sk. for arbejdsmænd; men der blev dog åbnet den ventil i systemet, at hvis ikke vandmesteren kunne skaffe folk til denne pris, måtte parthaverne selv antage folk til den pris, de kunne, og så skulle vand­ mesteren vejlede dem ved arbejdets udførelse. I betragtning af, at vandmestrenes mestersvende ikke havde de kundskaber, der krævedes af dem, og navnlig ikke kunne læse eller skrive, blev det bestemt, at der skulle antages 4 lærlinge, en for hver af byens vandmestre, så man ved mesterens dødsfald kunne være sikker på at have kompetente folk. Lærlingene skulle have hver 1 rd. årlig og 1 mk. dansk pr. arbejdsdag, og de skulle navnlig beskæftiges ved arbejde på hovedrenderne7). Dette hjalp dog ikke i længden. Man måtte senere som mestre antage »ordinære arbejdskarle eller såkaldte vandkiggersvende, der næppe kunne skrive og regne, (end) mindre forstå noget af den del i matematikken, der concernerer vandvæse­ net«. I 1757 hedder det, at kun en af byens vandmestre, Nikolaj Bruun, forstod sig ordentligt på sit arbejde, og man ville derfor igen antage 2 lærlinge, som så

Made with