KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

V A N D F O R S Y N I N G S A N L Æ G G E N E 1 8 5 9 — 1 9 3 4

P å Københavns vandforsynings 5 0 -års dag i 1 9 0 9 og på 7 5 -års dagen i 1 9 3 4 ud ­ gaves efter kommunalbestyrelsens beslutning skrifter, som ret indgående skildrede udviklingen a f Københavns vandforsynings tekniske anlæg i de forløbne perioder. I det følgende skal denne udvikling derfor kun gengives i kort form for den omhandlede periodes vedkommende, idet man med hensyn til yderligere detailler må henvise særligt interesserede til disse to skrifter. D et vandværksanlæg, som staden København tog i brug i 1 8 5 9 , og hvortil projek tet var udarbejdet a f L . A . Colding , var for sin periode et meget moderne og teknisk vel funderet anlæg. Dette ses alene a f det faktum , at den engelske vand ­ værksekspert James Simpson , kendt fra anlæg både i England og på kontinentet, som særligt tilkaldt rådgiver i det store og hele kunne tiltræde Coldings projek t, med uvæsentlige ændringer. P rojek tet, der allerede i jun i 1 8 5 3 vedtoges a f kommunalbestyrelsen, byggede principielt på byens forsyning med overfladevand fra Harrestrupåens afstrøm ­ ningsområde, idet Damhussøens sydlige del, hvortil åen førte, samt Set. Jørgens sø benyttedes som reservoirer for udligning a f den varierende afstrømning til åen og for svingninger i vandforbruget. Allerede ved dette første anlæg var man dog klar over, at der i kalkundergrunden omkring K øbenhavn fandtes grundvandsforekomster, der med stor fordel kunne udnyttes, både på grund a f vandets gode kvalitet, og ford i der ved udnyttelsen a f grundvandet kunne sikres en meget jæ vn tilførsel gennem årets skiftende tider, medens overfladevandets mængde jo afhang stærkt a f de vekslende nedbørsforhold. Der var derfor i begyndelsen a f 1 8 5 0 ’ erne udført boringer forskellige steder i det opland, som hører til vandsystemet Harrestrup å— Damhussøen, og disse boringer, der i begyndelsen afgav vand ved overløb over terrænet — »artesisk« — , og som i vandværkets første år på denne måde kunne yde ca. 4 0 0 0 m 3 vand pr. døgn eller ca. 3 0 pct. a f hele det nye vandværksanlægs maksimalkapacitet på ca. 1 4 . 0 0 0 m 3 pr. døgn, indgik derfor som et led i Coldings forslag. Det var således i realiteten et kombineret overflade- og grundvandsanlæg, der toges i brug i 1 8 5 9 . For at beskytte det rene »k ildevand « fra de artesiske boringer i Harrestrupåens område — de nuværende »K ild e r « I I I , V I, V II og V I I I , der gennem tiderne