KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

G E O L O G I S K E O G H Y D R O L O G I S K E F O R H O L D

1 3 0

øverst ofte er bløde, sejge og mergelagtige, og dybere nede kan indeholde hårde, sandstensagtige lag, findes der revner og sprækker, der hyppigt er stærkt vand­ førende, ofte i forbindelse med hulrum i de hårde lag. Som det ses af undergrundsrelieffet, findes der dale og højderygge i den præ­ kvartære undergrunds overflade, og i dalene er ofte fundet rige vandforekomster, f. eks. i den store brede kalkdal, der under Søndersø strækker sig mod vest langs Værebro-åens dal ud til Roskilde fjord , og i den snævre kalkdal ved Thorsbro samt i de dybe dalsænkninger ved Lejre. I Midtsjælland ses det, at undergrunden (grønsandskalken) falder mod vest, mo­ rænelagene bliver her tykkere, og også grønsandsdannelserne opnår meget betydelig tykkelse. Ved den ovennævnte 230 m dybe undersøgelsesboring ved Fjenneslev- magle nåede man ca. 165 m ned i grønsandsmergelen uden at gennembore den. Til gengæld bliver vandforekomsterne i disse lag, efterhånden som man går mod vest, sparsomme og usikre eller mangler belt, eller de optræder som saltvand. I de udførte undersøgelsesboringer foretages regelmæssige målinger, hver eller hveranden måned, af grundvandspejlets højde. Over disse målinger føres journal, og de muliggør optegning a fk o rt over grundvandspejlets højdebeliggenhed (»Vand- rej sningskort«). På fig. 38, der gengiver den del af Sjælland, hvorover vandforsyningen har et temmelig sikkert billede af grundvandets højdeforhold, er ved blå niveaukurver med 2 m ækvidistance vist grundvandets stighøjde i m over havet, og på fig. 39 er de samme forhold vist plastisk ved fotografering af et opbygget relief. Som almindeligt kendt dannes grundvandet ved nedsivning gennem de øvre jordlag af den del af nedbøren, som ikke fordamper fra jorden eller optages af planterne eller strømmer overfladisk af i grøfter, bække og åer. Under denne nedsivning, der foregår mere eller mindre hurtigt og let, eftersom lagenes porer er store (sand, grus) eller fine (ler), foregår bevægelsen i det væsent­ lige lodret, under tyngdens påvirkning, indtil et sammenhængende, vandstand­ sende lag, f. eks. kalk eller kridt, tvinger bevægelsen over i en sideværts retning, hvorved der i porerne eller sprækkerne opstår en langsom strøm a f grundvand mod en sø, et vandløb eller havet. Man ser af relieffet, at grundvandspejlet danner en kuperet flade, med bakker og dale, omtrentlig formet efter terrænet, men udfladet, og med vandskel, hvorfra grundvandet strømmer i en retning, der er vinkelret på niveaukurverne, henimod dalene. Før vandværkernes vandindvinding gjorde kunstige indgreb i grundvand­ spejlet, strømmede grundvandet i de vandførende lags porer, spalter og sprækker enten mod ådalene, hvor noget af vandet trådte frem i kilder eller ved opsivning på lave arealer og fortsatte i vandløbene, eller direkte ud i havet, hvor opsivning eller udløb skete i havbunden. A f reliefkortet ses, hvorledes der nu omkring vand­ værkernes boringsgrupper (kildepladser) er dannet sænkningstragte eller -gruber, mod hvilke vandet bevæger sig for at oppumpes som drikkevand. Der opstår her-