KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

2 1

D E G A M L E B R Ø N D E

dre an ta l brønde. D e gik ned i m ellem dybde 7— 10 m, h a vd e en ret god v an d stand og nød endnu god t a f det fine v an d i sandblokken . D erim od h a vd e de la v e k v a rte re r langs stranden , Snarens, S trand og Ø ster k v a rte re r fo rholdsvis få brønde, o fte med d årlig t v an d , men selvfø lgelig med en høj van d stand så nær v e d havoverfladen . P å Ch ristian shavn behøvede m an ba re a t g rave 3— 7 m ned, så h a vd e m an rigelig m ed v an d , i m ange tilfæ lde endda god t v an d , h v a d m an ik k e skulle ha ve v e n te t, og k v a r te re t h a vd e derfor ik k e så h elt få b røn d e29). I b e trag tn in g af, a t b rønddybderne m ange steder v a r ganske b e tyd e lig e , kunne m an ik k e b ruge pum per o vera lt, og de gam le b rønd vipp er v a r der næppe p lad s til på de mere tæ t b eb yggede eller befæ rdede steder. Man må derfor an tage, a t v in d e med t o v og spande v a r i b ru g rundtom . L ig e fra den æ ldste tid og ind til fo r hundrede år siden ind g ik brøndene således i grundelem enterne for københavnernes tilvæ relse. D a der lan g tfra v a r så m ange brønde som beboelsesejendomme, v a r h ve r brønd søgt a f adskillige fam ilier. B røn ­ dene v a r da sam lingssteder, h vo r piger og koner m ød te h inanden og fik en passiar, når v e jr e t ik k e v a r for strengt. F ø r avisernes tid v a r de derfor et væ sen tlig t led i nyhedsspredn ingen. B røndv ind er og poste v a r i gang h v e rt ø jeb lik dagen igennem . V indernes kn irken og pumpeslagene hø rte til byen s bestand ige lyd e. H erskaberne væ kked es derved ved m orgengry, og stø jen b le v v e d t il m ørkets frem brud . S treng t a rb ejde v a r det at bære va n d e t i de tun ge træ spande over gårde og gader og op ad trapperne. M angen gamm el m orlil fik k rog et r y g deraf. Fo r a t spare på sliddet sparede m an også på van d e t. D er g ik ik k e så m eget til ren ligh ed en ; men noget m å tte der t il, og det v a r god t a t h a ve v a n d e t på stedet, en sikkerhed i fro stve jr, når vand løb og vand ledn inger frøs til, en uom gængelig nød ­ vend igh ed i en befæ stet b y , h vo r m an v e d belejrin g kunne risikere afskæ ring a f al vand tilfø rsel. Med re tte ved ligeh o ld t m an brøndene længe efter, a t m an v a r komm et ind på a t lede v an d ind til b y en fra omegnen.