KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

R E T T E N T I L U D E N V Æ R K E R N E

74

E n n y strid op stod i 1754 om L ersøen , der også k a ld te s R ø rsøen . D en v a r 1619 som fø r næ vn t samm en m ed So rtedam ssøen , P eb lin g esø en og S a n k t Jø rgen s Sø a f m ag istra ten b le v e t o ve rd ra g e t til kon g en fo r a t sikre v a n d t il K ø b e n h a v n s v o ld g r a v e ; m en d e tte b le v siden fo r to lk e t således, a t kon g en fo rud en v a n d til v o ld g rav en e k u n sikrede sig re tten t il fiskeriet i disse søer. I en råd stu ed om a f 14 . au gu st 1656 i en t v is t om græ sset i So rtedam ssøen hed d et nem lig, a t kon g en kun h a vd e sik ret sig fiskeriet, m en a t græ sset så ik k e kunn e tilhø re and re end staden K ø b e n h a v n . H e r a f slu tted e m an , a t n å r græ sset tilh ø rte b y en , m å tte også søbunden væ re dens ejendom , og n å r d e tte g ja ld t So rtedam ssøen , m å tte d et også gæ lde Lersøen . I tid en s løb b le v sid stnæ vn te sø im id le rtid så tilg ro e t, a t den fo r v a n d le ­ des t il eng, og kon g en fik ik k e mere nogen fo rnø jelse a f fiskeriet. D e rim od groede der græs, og h v a d der i 1754 g a v an ledn ing t il strid , v a r , a t fo rp ag te ren a f de kon g elig e fisk ere ttigh ed e r, K n u d Carlsen, h a vd e slået græs p å e t s ty k k e a f søens grund . D e tte b le v fra m ag istra ten s side o p fa tte t som et o verg reb , og spø rgsm ålet b le v fo re la g t en k o n g e lig komm ission , som den 11 . sep tem b er 1759 a fg a v b e tæ n k ­ ning. D enne g ik ligesom råd stu edomm en a f 1656 ud p å , a t fiskeriet tilh ø rte kongen , og a t m aje stæ ten derfor h a vd e re t t il a t sæ tte søen i en sådan stand , a t der kom v a n d i den, og fiskeriet kunn e g iv e u d b y t t e ; m en h an h a vd e ik k e ejendom sret til søens g rund og a ltså heller ik k e t il d et græs, som vo k sed e , h v o r der fø r h a vd e stå e t v a n d . M ag istra ten b le v derfor frik en d t, m en m å tte b e ta le sagens om k o st­ ninger til k am m e ra d v o k a ten m ed 80 rd. D enne dom er senere b le v e t anset som bek ræ ftelse p å , a t L ersøen og derm ed også de 3 søer fo ran K ø b e n h a v n fo r deres grunds vedkomm end e tilh ø rte b y en . A lle red e fø r a fgørelsen fa ld t, h a vd e van d væ sen e t p lan er t il en op stem n in g a f v a n d e t i L ersøen , m en de tilg ræ n send e g rundejere sa tte sig im od . D e t samm e g en ­ to g sig flere gange, og fø rst efter a t m an i 1815 h a vd e få e t en o rdn ing m ed lod s­ ejerne, fo re to g m an en u d g ra v n in g a f søen og lagd e dosseringer p å siderne, så m an fik et b ru g e lig t v an d rese rvo ir. D e t opg raved e b estod fo r en sto r del a f tø rv e jo rd , og dosseringerne b le v ik k e so lide; bø lg eslag b o rtslik k ed e fy ld en , og ro tte r g raved e gange deri, så m eget v a n d u n d lø b ; m en a llig e v e l g jo rde søen sin n y tte . F ra 1825 lejede v an d væ sen e t a f kon g en fiskeriet i søen fo r en å rlig a fg ift a f 15 td . b y g 2). Mere la n g v a r ig og mere b itte r end strid ighederne om D am hussøen og L ersøen b le v den k o n flik t, der op stod om U tte r s le v Mose, der også k a ld te s Søbo rg Sø. E n h v e r op ly sn in g savnes her om , h vem der fra b eg yn d e lsen h a r h a ft råd igh ed over søen. J a g t og fiskeri ha r fra gamm el tid tilh ø rt kon g en , m en d et stod u k la r t, h vem der v a r ejer a f søens bund og h a vd e re t til rør eller græs, som kunn e høstes deraf. L igesom Lersøen b le v U tte r s le v Mose m ed tid en mere tilg ro e t, og ind im od bredderne dannede der sig mose. D e bønder, der d yrk ed e m arkerne i n ab o lag e t, kunn e da ik k e stå fo r fristelsen til a t h en te græs og rør p å søens om råde, og slu tte lig tillod de sig a t b e tra g te disse h erligheder som deres retmæ ssige u d b y tte .