KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

70

B R A N D - O G V A N D K O M M I S S I O N E N A F 1 7 1 4

p um p e r22). D e kongelige andele i sp ringvand s- og p um p evand sfo rsyn in g ern e in d ­ b e fa tted e v a n d t il 4 fon tæ n er og 8 sp ringpo ste i K on g en s H a v e , som fik v a n d fra R o senbo rg sp ringvand srend e, endv id ere 2 fon tæ n er i C h a rlo tten bo rg s h a v e og 2 fon tæ n er i h a v en v e d p a læ et v e d F rederik sho lm s K a n a l. I a lt b le v fo rsyn in g en t il de kon g elig e slo tte og in s titu tio n e r o p g jo rt t il 116 p o rtio n e r; m en h eri v a r også beregn et 6 po ste v e d u ldm an u fa k tu re t i G u ldhu set i R ig en sgad e, 7 po ste v e d K ø b en h a v n s a lm indelige h o sp ita l og 5 po ste v e d d et m ilitæ re p lejehu s, 3 po ste v e d sk ib stømm ervæ rftern e p å de gam le tømm erp lad ser o. lig n .23). T rod s den r ig e ­ lige fo rsyn in g til de kongelige slo tte hø rer m an endda, a t h o ffet i 1750 ’erne fik v a n d fra H elligko rsk ilden i R o sk ild e. D erim od synes m an ik k e a t h a v e u d n y tte t en k ilde, der fand tes i kæ lderen til d et kon g elig e p r o v ia n th u s 24). S am tid ig m ed a t p um p ev an d e t b le v mere a lm ind eligt, g ik d et tilb a g e fo r b røn ­ dene. V e d en opgørelse 1805 fa n d t m an k u n 411 b ru gelige brønde. E n opgørelse fra 1807 ha r endda k u n 36 1 25). V an d fo rsyn in g en tilto g slet ik k e i t a k t m ed b e ­ fo lkn ingsforøgelsen . Sam tid ig b le v udenvæ rkern es søer i tidernes lø b mere og mere tilg roede og snavsede, så der k a n ik k e væ re nogen t v iv l om , a t stadens v a n d fo r ­ syn in g i løb e t a f d et 18 . århund rede b le v væ sen tlig t ringere. F o lk e ta lle t vo k sed e efterh ånd en så stæ rk t, a t en del m ennesker b o sa tte sig på »broerne« uden fo r vo lden e, og m ed tid en b le v deres fo rsyn in g et p rob lem . D e t iselinske k a ttu n tr y k k e r i p å Ø sterb ro h a vd e endog få e t lo v a t ta g e v a n d fra selve den kon g elig e sp ringvand srend e t il Ro senbo rg . F le st u d fly tte re v a r der p å V e ste rb ro , og en kelte fik lo v a t ta g e deres v a n d fra S a n k t Jø rgens Sø. D enne sø h a vd e h a ft en m eget om sk ifte lig skæbne, den v a r period ev is b le v e t u d n y tte t i fo rb indelse m ed K ø b en h a v n s b efæ stn in g, m en ik k e t il b y en s fo rsyn in g m ed k o n sum v an d . D ens v a n d sp e jl v a r b le v e t h o ld t b e ty d e lig t lav e re end P eb lingesøens og Sortedam ssøens. I 1762 v a r ved ligeho ldelsen a f dæm ­ n ingen om k ring søen b le v e t o v e rlad t til V andkomm ission en , som så til gengæ ld fik re t til græsningen på dosseringerne om k ring søen ; fiskeriet b le v stad ig fo rb eh o ld t k o n g e n 26). 1797 an søg te beboerne p å V e ste rb ro nu om a t få an lag t en h oved rend e fra S an k t Jø rgens Sø lan gs V este rb ro g ad e , id e t de så v ille op re tte et eget kom p agn i. E t såd an t b le v d erefter dannet den 22 . au gu st samm e år, og den 29 . sep tem b er k o n ­ firmeredes bestemm elser h erfo r. B eb oern e m å tte h e rved finde sig i, a t V a n d k om ­ m issionen ik k e fik p lig t til a t skaffe dem andet v a n d end d et o ve rsku d sv an d , der g ik o ver slusen v e d L ad egå rd en . D e m å tte tvæ rtim o d lo v e a t b id rag e m ed en fje r d e p a r t t il b y gn in g a f en n y sluse m ellem P eb lin g csø en og S a n k t Jø rgen s Sø, fo r at sid stnæ vn te sø kunn e b liv e fri fo r d et h id tid ig e afløb fra L ad eg å rd en og fra et g a rv e ri der i næ rheden. Væ sen tlig t v a r det, a t de fik lo v a t fo rhø je dæmningen om søen, så v an d stan d en kunn e stige. M ange besvæ rligh ed er v is te sig dog ve d ud førelsen a f a rb e jd e rn e27).