KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

V A N D F O R S Y N I N G S A N L Æ G G E N E 1859 — 1934

155

Fig. 61. Kilde III, nyt og gammelt maskinhus.

var det nået op på ca. 10.000 m 3 pr. døgn, og i denne periode klarede man sig gennem de tørre år med stort sommerforbrug, der altid var vandværksledelsens bekym ring, ved en fortsat udbygning a f grundvands anlæggene i Harrestrupåens dal, »K ild e rn e «, og ved at forsyne en del a f disse med små, dampdrevne pum pe­ stationer, hvorved sænkningen a f grundvandspejlet og dermed vandydelsen kunne forhøjes. I 1 8 7 0 fik Københavns kommune et tilbud om at kunne købe Søndersø, som i 1 8 7 1 erhvervedes for 4 0 . 0 0 0 rigsdaler. Denne sø, hvis afstrømningsområde er ca. 2 5 km 2, og hvis overflade er ca. 1 ,3 km 2, viste sig at blive et betydeligt aktiv for K øbenhavn , der efterhånden erhvervede hele bredden og betydelige arealer omkring søen. Hensigten var at benytte overfladevandet, der strømmede til søen, til forsyningen, idet søen selv tjente som reservoir. Yed en landvæsenskommissionskendelse a f 5 . ju li 1 8 7 2 overgik søen som vandbeholder for Københavns kommune, og den har siden, omend med kortere afbrydelser, fungeret som sådan; i de senere år er den væsentligst kun benyttet under spidsbelastning, men kan i tiden fremover igen ventes at få stor betydning for vandforsyningen. J 1 8 7 4 — 7 5 byggedes et indtag ved søens sydøstende tillige med en dampdrevet pumpestation på et skovvæsenet tilhørende areal ved vejen , der fra Ballerup fører til LI. Værløse. Herfra anlagdes en 1 5 " ( 3 8 1 mm) støbejernsledning, hvorigennem man kunne oppumpe ca. 6 5 0 0 m 3 vand i døgnet til en højdebrønd ved Egebjergene i Hareskoven, hvorfra vandet gennem en 1 5 " til 2 4 " betongravitationsledning over