KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

17

D E G A M L E B R Ø N D E

det ned til vandmøllen ved Niels Canthors gård15). En særlig smuk brønd sørgede Christoffer Yalkendorf for i den tid, han var Københavns statholder, idet han i Østervold ved Mønten ud for Møntergade i 1584 lod opsætte en brønd i volden med hugne sten »mangen mand og fattig til stor gavn og bedste«. Samtidig lod han mure en hvælving gennem volden til af­ løb for væden fra gaderne, som i forvejen stod »i stor siunk og urenlighed«16). Den gyde, der gik ned til brønden, fik navnet Brøndstræde. Opførelsen af brønden gav bagefter anled­ ning til en sag, idet der blev klaget over, at der var taget sten til den fra stranden. Yal­ kendorf fik ordre til at foretage en undersø­ gelse mod rådmand Børge Pedersen og afsætte ham, hvis klagen var rigtig; men der vides dog intet om afsættelsen17). Brønden blev for­ modentlig revet ned, da København i det 17. århundrede udvidedes, og Østervold langs nu­ værende Gothersgade blev jævnet med jorden. Placeringen af de gamle brønde ses i øv­ rigt i flere tilfælde på gamle kort og tegninger. Således giver Resens Atlas fra 1674 et meget smukt billede af Kastellets første brønd, der lovpristes som den bedste i hele staden, skønt den lå så nær ud til det salte vand18). Efterhånden som byen blev tættere bebyg­ get, blev forsyningen med vand ikke blot af væsentlig betydning for husholdningerne,

Fig. 2. Middelalderlig brønd fundet på Vandkunsten 1950. E fte r tegning i Bym useet.

men måske nok så meget i tilfælde af ildebrand. I Københavns brandvedtægt af 1549 bestemtes det udtrykkeligt, at alle brøndejere i de stræder, hvor der udbrød ildebrand, straks skulle begynde at drage vand op og bære det til brandstedet, og de, som ikke havde brønd i gården, men var i besiddelse af ølkar, skulle bringe dem ud til ilden, hvis karrene overhovedet var til at transportere19). Det kunne nok smerte den gode borger således at skulle ofre sit dyre øl; bestem­ melsen virkede næsten som en opfordring til at anlægge brønde. I længden kunne det ikke undgås, at autoriteterne direkte blandede sig i brøn­ denes vedligeholdelse. Yed skråen af 5. november 1606 blev det bestemt, at rode­ mestrene til mikkelsdag og påske skulle påminde borgerne om brøndenes vedlige­

2