KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

37

P U M P E V A N D

Fig. 9 . Kort over vandledninger, tilhørende Vestergades lille Vandkompagni 1786 . Efter kort i Stadsarkivet.

van d , og ind til 1630 v a r god t et h a lv t hundrede gårde tils lu tte t. Nogle slap endda m ed 6 rd. M an v e d ik k e med sikkerhed, h v ad det v a r, der ka ld tes Y esterg ra ven . D en mest næ rliggende fo rk la rin g er den, a t det v a r vo ld g rav en uden fo r V esterp o rt. D en v a r her temm elig bred og udvidede sig, så den næ rmest dannede en sø. D e t stæ r­ keste argum en t for denne fo rk la rin g er, a t betegnelsen Ø sterg raven et sted er b ru g t om vo ld g rav en v e d den gam le Ø sterp o rt4). A nd re m u ligheder er dog b le v e t d rø fte t. Man k an n a vn lig tænke sig, a t ordet har væ re t b ru g t om den kan a l, der fø rte v an d fra Peb lingesøen til vo ld g rav en v e d Jarm ers T å rn 5). I året 1613 lagde rendem ester M ikkel N ielsen ledn inger fra det lille pum pevand s post på G amm e lto rv til den såka ld te fiskekiste på Am a g e r to r v 6). 1618 b le v der la g t render d irekte fra Peblingesøen t il V e ste rp o rt eller Vester- graven . D e t drejede sig om 1000 alen render7), og de k an se lv i lige linie knap have n å et fra søen og frem t il b ypo rten . R im elig vis fo regik d ette anlæg i forbindelse med de store vo lda rb ejder, som ju s t v a r under udførelse. D e t er i ø v rig t fø rste gang, der tales om, a t v an d fra sørækken ved K ø b en h a v n ind g ik d irekte i b yen s v a n d ­ forsyn ing. I de samme år nåede pum p evand et også frem til K ø b en h avn s Slo t. D en 8. o k ­ tob er 1613 fik vandm ester M ikkel N ielsen beta lin g fo r 80 render, der b le v ned lagt