KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

V A N D F O R S Y N I N G S A N L Æ G G E N E 1934 — 1959

186

ligste del, medens en automatisk omskifter sikrer, at den sidste del a f bevægelsen for at undgå tryk stød i ledningen foregår langsomt. T il efterfyldn ing a f ledningen under en sådan automatisk »n ød lukn ing « er der på ledningen i Havdrup pum pe­ station indbygget en luft- og vand fy ld t trykvindkedel a f ca. 1 8 m 3 størrelse. F o r ­ bindelsesledningen Havdrup— Lejre, der er ca. 1 4 km lang, er vandforsyn ingens længste hævertledning. I øvrigt er Havdrup kildeplads udbygget med 1 5 stk. 2 5 0 / 1 2 5 mm boringer, der er ført ned i grønsandskalken, og som er koblet sammen ved to hævertgrene med største diameter 4 0 6 mm . Pumpeanlægget, der er fjern styre t og fjernregu leret fra Lejreværket ved et manøvrekabel langs forbindelsesledningen, består a f 2 stk. centrifugalpumper, drevet a f hver sin vekselstrøm skomm utatorm otor. På forbindelsesledningens toppunk t i Gadstrup er op ført en mindre vacuum - pumpestation, som automatisk opretholder det fornødne undertryk i ledningen. E t yderligere supplement til H avdrup— Ram søsystem et opnåedes ved udførelsen a f 3 boringer i Ramsømagle mose, der forsynedes med hver sin elektrisk drevne borerørscentrifugalpumpe, nedsænket i boringen, og således at de tre små stationer kobledes ind på forbindelsesledningen mellem Gadstrup og Ram sø kildeplads. Revilling til anlægsarbejderne ved Havdrup b lev givet i 1 9 4 9 , og Havdrup k ilde­ plads toges i drift i 1 9 5 0 . Uanset at anlægget ved Havdrup kan yde indtil 3 ,5 mill. m 3 vand årligt, b lev pumpningen på vandværket ved Lejre kun forøget med 2 , 0 mill. m 3 årligt, ford i boringerne her i tørre år knap kunne give vand nok til udnyttelse a f vand indv in ­ dingsretten. V A N D V Æ R K E T V E D S L A N G E R U P : I den del a f Nordsjæ lland, der stort set dannes a f egnen syd fo r Arresø, mellem Frederikssund, Frederiksværk, H illerød og linien Lillerød— Slangerup, havde både de i tidens løb udførte undersøgelsesboringer og de i 1 9 3 9 — 1 9 4 2 udførte forarbejder vist betydelige vandindvindingsmuligheder. I modsætning til området ved Lejre, hvor ådalene stjerneformet løb sammen i et punkt, der var den naturbestemte plads for et hovedvandvæ rk , er terrænet syd for Arresø karakteriseret ved , at ådalene, hvis løb grundvandet stort set følger, forgrener sig vifteform et ud under en stor grundvandskuppel med højdepunk t nær Lillerød. Herfra løber grundvandet m od vest, nordvest og nord, til Rosk ilde fjo r d og Arresø. Da man ved placering a f kildepladser tilstræber at afskære grundvandets løb både til havet og til vandløbene, er såvel terrænformerne som grundvandsbevægel­ sens retning a f stor betydning. Mod syd afvander hovedvand løbet Græse å terrænet syd for Uggeløse og eng­ strækningerne langs Uggeløse skov samt de store enge omkring H ørup Ruder, sydvest for Slangerup, hvorefter åen forb i den gamle, nu nedlagte Græse vand