KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

129

G E O L O G I S K E OG H Y D R O L O G I S K E F O R H O L D

sionsnivellement, hvorved såve] toppen af borerø­ ret som manometerhanens midte samt terrænet ind- nivelleres. Herved opnår man, at samtlige boringer og dermed disses vandspejl henføres til Geodætisk In­ stituts normale niveau, hvorved man opnår, at vandspejlsmålingerne i b o ­ ringerne giver et af natur­ forholdene betinget samlet billede a f grundvandspej - lets højdeforhold. Såfremt man under bore­ arbejde træffer på et vand­ førende lag, stiger vandet op i borerøret til et niveau, der angiver grundvand­ spejlets højde i det pågæl­

Fig. 37. Overløbsboring.

dende lag. I lavt terræn, særlig langs ådalene, er der ofte så stor stighøjde for grund­ vandet, at dettes frie vandspejl stiger op over jordoverfladen. Den højeste stighøjde over terræn er påtruffet i en boring udført ved Hule mølle, vest for Lejre, hvor vandet steg op til 17,15 m over terrænet, men også fornylig har man i Susåens dal — ved Yetterslev, syd for Ringsted — udført en undersøgelsesboring, hvor vandet havde 14 m stighøjde over terrænet. Et billede af den prækvartære undergrunds højdebeliggenhed kan opnås ved på grundlag a f de ved boringerne konstaterede højdeforhold for undergrundens over­ flade at indtegne niveaukurver på et kort. På fig. 36 er vist en fotografisk gen­ givelse af et relief, opbygget på grundlag af nævnte højdekurver. I den østlige del af Sjælland, øst og nord for en linie, der går omtrent fra Roskilde over Tune— Lille Skensved— E jby— Lidemark— Bregentved og videre mod vest over Herlufmagle til Fuglebjerg, består undergrunden af kalkformationer — Salt­ holmskalk, Bryozokalk — der overlejrer skrivekridt, og i de øverste lag af disse kalkdannelser findes et sammenhængende system af revner og sprækker, hvori grundvandet findes og bevæger sig ved langsom strømning. Vest for nævnte område er skrivekridtet og kalken, der stammer fra henholdsvis kridttiden og Danien-perioden, overlejret af en senere havaflejring fra den ældre tertiærtid, grønsandskalken eller grønsandsmergelen, således kaldet, fordi den ofte indeholder grønne korn af mineralet Glauconit. Også i disse grønsandslag, der

9