KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

V A N D F O R S Y N I N G S A N L Æ G G E N E 1859 — 1934

1 56

Fig. 62. Søndersø.

Ballerup, H jortespring og Herlev bys jorder a f sig selv kunne løbe til K ildevands­ løbet ved K ilde V I I I , sydvest for Herlev. Man anså dengang Søndersø fo r overordentlig vandrig, idet man antog, at der var betydelige kilder i søens bund , som forøgede tilstrømningen. De seneste års erfaringer har nærmest afkræ ftet denne teori. Nogle år efter erhvervelsen a f Søn­ dersø viste det sig im idlertid, at man ved boringer langs søbredden tra f meget stærkt grundvandførende lag, både ral- og gruslag og stærkt vandførende sprækker i kalkundergrunden, med en stighøjde for grundvandet på ca. 6 — 7 m over søens vandspejl, h vorved grundlaget for den senere udvik ling a f det store grundvands­ anlæg, vandvæ rket ved Søndersø, skimtedes. I tiden mellem ca. 1 8 7 0 og århundredskiftet steg Københavns folketal meget b etydeligt — fra ca. 1 8 0 . 0 0 0 til ca. 3 5 0 . 0 0 0 — og samtidig steg det individuelle vandforbrug, bl. a. på grund a f næringslivets udvik ling, fra gennemsnitligt ca. 5 4 1 pr. indbygger pr. døgn til ca. 9 0 1 pr. indbygger pr. døgn. H erved øgedes års­ forbruget a f vand fra omkring 3 ,5 m illioner m 3 til ca. 1 1 ,3 m illioner m 3. Trods denne store udvik ling kunne vandforbruget dækkes fra de oven for om talte vandindvindingsanlæg, idet dog vandværkets tekniske kapacitet måtte udvides på mange andre punkter. Kildevandsanlæggene udvidedes i 8 0 ’ erne ved anlægget a f K ilde X ved Islevbro og K ilde X I ved Ågerup nær Ballerup, og i 1 8 9 7 med K ilde X I I I mellem Husum