KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

G E O L O G I S K E OG H Y D R O L O G I S K E F O R H O L D

1 3 1

ved om hvert anlæg et lukket område, begrænset af vandskelslinier, det, man kalder anlæggets opland, hvor alt grundvandet, som dannes, ender i de offentlige eller de private vandindvindingsanlægs boringer og brønde. De ved vandforsynin­ gens vandindvinding eller af naturforholdene betingede vandskel, der er ind­ tegnet på fig. 38, deler Nord- og Østsjælland i følgende hovedvandindvindings­ områder : Nordligst ligger Slangerupområdet, hvor vandskellene udgår fra et toppunkt ved Lillerød, og hvor afstrømningen deles i en østgående del, der løber mod Øre­ sund, og som udnyttes af de nordlige københavnske omegnskommuner, og en vest­ gående del, der tidligere løb mod Roskilde fjord , men som nu opfanges a f kilde­ pladserne ved vandværket ved Slangerup og lokale anlæg inden for området. For værket ved Søndersø og anlæggene vest for Søndersø findes et stort pære­ formet opland, Søndersøområdet, der forløber fra nævnte toppunkt ved Lillerød under Furesø og Søndersø, og mod vest under Yærebroåens dal. Hertil knytter sig kildepladsen ved Egholm, der naturligt hører under Søndersøgruppen. Området for Kilderne strækker sig fra Ledøje-Ballerupegnen helt ind mod byens grænse, medens Nybølleområdet med Værebro kildeplads længere mod vest er knyttet til egnen syd for Måløv og Viksø, omkring Sengeløse og med en spids helt ned til Hedehusene. Området for vandværket ved Thorsbro strækker sig fra det høje terræn omkring Vindinge og Tune, hvor kalkens højdepunkt findes, ned imod Køge bugt, samt fra Vallensbækegnen mod nordøst til Karlslundeegnen mod sydvest. Marbjergområdet er beliggende vest for Thorsbro- og Nybølleområderne, mel­ lem disse og Roskilde fjord. Endelig afsluttes de ibrugtagne vandindvindingsområder foreløbig mod vest og syd med Lejreområdet i egnen fra Roskilde mod syd til Gadstrup, med en tunge ud til Solrød og Kirke Skensved — oplandet for Havdrup kildeplads — , herfra mod vest til det store vandskelspunkt ved Gyldenløves høj og mod nord forbi Hvalsø og Abbetved ud mod Lejre vig og Kattinge vig. Til disse områder slutter sig mod syd området for det planlagte vandværk ved Regnemark, medens to større grundvandsområder endnu sydligere, det ene om­ kring Susåens øvre løb og Vendebækken, det andet omfattende området mellem Stevns klint og Haslev, endnu er utilstrækkeligt undersøgt, og mulighederne for vandindvindingen henstår derfor i det uvisse i de to sidstnævnte områder. Under udførelsen af undersøgelsesboringerne afholdes som nævnt prøvepump­ ninger for at bestemme den vandmængde, boringen kan afgive ved en bestemt sænkning a f grundvandspejlet. Det indbyrdes forhold mellem vandmængde og sænkning er et mål for de vandførende lags ydeevne pa stedet. Ved boringer med ensartet og nogenlunde finkornet materiale i det vandførende lag og »spændt vandspejl«, d. v. s. hvor grundvandet bevæger sig under tryk inde­ spærret mellem vandstandsende lag, er den opståede vandspejlssænkning og den

9 a