KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

82

R E T T E N T I L U D E N V Æ R K E R N E

langs dens bredder. En landvæsenskommission dømte her den 30. november 1802, at da åen var anlagt ved kunst, faldt den ikke ind under forordningen, og sagen blev derfor afvist. Et forsøg på at få Rentekammeret til at tage sig af sagen, førte blot til, at man blev henvist til domstolene. Vandinspektørerne foretrak da i 1804 at lade vandkompagnierne betale for oprensningen10). Når bortses fra Tibberup Sø, som vistnok aldrig har givet vand til Københavns forsyning, lykkedes det vandvæsenet at bevare retten til alle betydningsfulde søer i omegnen, og det endskønt man i de fleste tilfælde ikke kunne fremlægge gamle adkomstdokumenter, men kun formåede at henvise til århundreders brug og hævd. På den anden side var man ikke så heldig at slippe for nogen af de vedligeholdelses­ udgifter, som man forhen havde påtaget sig. Selv om megen god kraft blev opslugt af de talrige retssager, tør man dog sige, at vandvæsenet slap tålelig godt ud a f stridighederne og bevarede de rettigheder, som knyttede sig til anlægsarbejderne fra det 16. og 17. århundrede.