KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

43

P U M P E V A N D

°S B o ye sen s K om p agn i fra »Sortedams Canal«, et vand løb fra Sortedam ssøen til g ra v en fo ran Ø stervo ld , og ind gennem Lønporten ved Rosenborg. D e øvrige fik v a n d fra P eblingesøen , idet deres render gik ind gennem en muret h væ lv in g u n ­ der vo lden , der fø rte v an d fra vo ldg raven ind til vandm øllen . Kongens render til b ry gh u se t og til slo tte t g ik langs contrecharpen over vo ld g rav en og inde i b y en lan gs Y e ste rv o ld . Gennem Kongensgade fu lgtes de ad til ridehuset. R enden til slo tte t send te en arm tvæ rs ind under den kongelige stald , over en g ra v og ind i k ø k k en e t, og derefter videre til bageriet, vinkæ lderen og va skehu set. E n anden arm g ik fo rb i Hans Nansens gård til en offen tlig pumpe på gaden, en tred ie gennem ridebanen til P eter K a lto ffs gård på slotspladsen, en fje rd e ind i tø jh u s­ gården og p rovian tgården . P å Resens tid g ik to a f m agistratens pum pevandsledn inger ind under fontænen p å G amm e lto rv . Deres van d blandedes her med sp ringvandet fra fontænen, og der fand tes »en dobb elt pumpe«, så man kunne poste deraf. P å N y to r v fand tes en lid en b rønd m ed en hane. I tidens løb v a r hovedrenderne b le ve t fo rsynet med flere stik render ind i de m indre gårde, og enkelte steder g a v ledn ingsn ettet van d til o ffen tlige poste. V ed Am alienborg fand tes en fontæne og i haverne derved flere v a n d s p rin g 22). D a svenskekongen Carl G u sta v i 1658 for anden gang nærmede sig K øb en h a vn , og der v a r ud sig t til, a t b y en skulle b live indeslu ttet, b le v der g iv e t ordre til, at alle vand rend er fra gravene skulle a fb r y d e s 23). Man und gik dog ikk e, a t krigen a fsted kom en hel del skade på anlæggene. D er g ik brud på dæmninger og sluser, og Em d rup Sø løb tør. E fte r belejringens ophør fik kongens ingeniør Go tfred H o f­ m ann ordre til a t føre opsyn med a rbejdet på søerne; han fik tillige to a rb ejd s­ k a rle stillet til råd ighed , men hvis han behøvede mere a rb ejd sk ra ft, kunne han h en vende sig til komm andan ten . Næste år fik kongens bygm ester A lb e rt Mathiesen besked p å samm en med sp ringvandsdirektørerne at syne skaden og skønne over, h v a d der kunne repareres, mens sommeren endnu v a r e d e 24). D a de 32 mænds artik ler udformedes 1661 , b le v det fa stsa t, a t en rådm and og 4 bo rgere skulle føre opsyn med vedligeholdelsen a f dæmninger, brønde, poste, gader, v e je og broer. Som en følge a f begivenhederne k an det også betrag tes, a t kongen 1664 tillod F rederik v . A ren sto rf at overtage det sp ringvand , som hørte til Corfitz U lfeld ts gård, fø r den b le v revet n e d 25). Istand sæ ttelsen efter belejringen kostede mange penge. F ø r k rigen h a vd e byen s kasse b e ta lt anlæg og reparationer. N u fand t de 32 mænd, a t de, der fik v a n d fra de pum pevand sledn inger, som m agistraten h avd e lad et anlægge, burde tag e del i udg ifterne, og de v e d to g derfor, at hver bruger skulle erlægge 1 rd. årlig til stadens kasse. D a ledn ingerne siden b lev om lagt i forbindelse med fæ stn ingsvæ rkernes u d ­ vid else, påbød kongen en yderligere a fg ift a f 5 rd. fra h ve r b ru g e r26). A rbejdern e p å fæ stn ingsvæ rkerne kom på flere måder til at fo rstyrre vand fo rsyn in gen . G ra ­ ven e udd ybed es, vand stand en sænkedes, og vandm ø llen inden fo r V esterp o rt m å tte