KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

D E G A M L E B R Ø N D E

1 4

nord for Gammeltorv— Vestergade tæt ved de omtalte gamle lergrave fandtes så­ ledes en egetræsbrønd. Den var ca. 6 m dyb, gik gennem et fast lerlag ned i en sand­ blok, som strækker sig under store dele af det indre København og giver godt vand. Der må have været over 1 m vand i brønden. Ved siden af stod resten af en svær egestolpe, som havde båret brøndvippen. Ligeså fandtes under Krystalpassagen en egetræsbrønd, der gik op til den oprindelige jordoverflade og havde brøndvippe- stolpen ved siden. Egetræsbrønde er i Rosenkjærs tid også fundet på grunde ved Skindergade, Vimmelskaftet, Købmagergade, Østergade, Silkegade, Store Kannikestræde og på Kultorvet. Gamle brønde er ligeledes undersøgt af H. U. Ramsing, således flere brønde i den sydlige hjørnegrund ved Gammeltorv og Frederiksberggade. De ældste af dem havde nederst lodret nedrammede egeplanker, afstivede ved brøndrammer, medens de yngre brønde havde vandret plankebelægning2). Efterhånden som jordsmonnet ved påfyldning hævede sig, skete det, at de gamle brønde fik forhøjet deres karme op igennem de nytilkomne lag. Denne ud­ bedring blev da udført i fyrretræ. I nyere tid var man dog ikke tilbøjelig til at lappe på træbrøndene, man satte i stedet en stenbrønd ved siden af. Tæt ved de to førnævnte brønde ved Gammeltorv og Krystalgade fandtes sådanne nyere brønde, der gik ned gennem senere tiders opfyldning og var sat af Flensborgsten. Træ­ brøndene var ikke altid forsynet med udhulede træstammer. Oftest var de fir­ kantede, noget over 1 m i tværmål, med en træramme i bunden og opretstående hjørnestolper med planker om. De øverste af plankerne bærer ofte mærker af sliddet fra brøndspandene. Så sent som i 1658 anvistes der endnu egeplanker til brøndanlæg i Staldgården3). På grunden mellem Klosterstræde og Yalkendorfsgade ved Amagertorv er der fundet et par brønde i forbindelse med middelalderlige ruiner, der bærer spor af en voldsom ødelæggelse; Rosenkjær gætter på, at ødelæggelsen foregik, da Hanse- stædernes folk i 1368 efter evne ødelagde byen4). I en brønd, der blev fundet ved udgravningen til Daells Varehus i Nørregade, fandt man nedkastet nogle lerkander fra omkring 1300; det kunne dog tyde på, at brønden var middelalderlig5). A f nyere dato er vel den bedst undersøgte en af de 6 brønde, der blev fundet ved udgravningen til den nyere del af Daells Varehus på hjørnet af Krystalgade og Fiolstræde. Den havde en firkantet bundkarm af fyrretræ, bestående af to rammer, den ene lagt over den anden og bladet sammen i hjørnerne. De to rammer var holdt sammen af to lange jernspiger. Nogle planker dannede et gulv i brønden, men ikke så tæt, at vandet ikke kunne sive ind. Ovenover var muret en rund brønd af Flensborgsten, holdt sammen af stærk kalkmørtel. Stenene målte 4,5 X 11,2 X 23,2 cm og hævede sig i 110 skifters højde, så den samlede brønddybde var 6— 7 m. Ved opførelsen havde man gravet sig ned i en rektangulær grube og var i dybden kommet ned i diluvialt sand, så arbejdet må have været meget vanskeligt. Man tænker sig, at denne brønd er anlagt efter den store brand i 17286).