KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

58

U D E N V Æ R K E R N E

ind rømm ede dem b la n k t deres e jend om sret8). D e re fte r kunn e d et im id lertid d rages i t v iv l, om ik k e de h ø jlæ rde sku lle deltage i ved ligeho ldelsen . I p rak sis kom de til a t v ed ligeh o ld e slusen v e d u d lø b e t t il G røndalsåen , k a ld e t V an lø se Sluse, h v o r de h a vd e en å le k is te 9). E n dn u da der 1656 b le v ned sat en komm ission til a t undersøge va n d s ta n d en i søerne, sk ete d e tte ik k e a f h en syn til v an d fo rsyn in g en til b y en s fo lk , m en fo rd i ejeren a f van dm ø llen v e d V e s te rp o rt, ren tem ester H en rik Muller, k lag ed e over, a t der v a r fo r lid t v a n d til møllens d r ift10). E fte r hans fo rslag b le v det b e stem t, a t et van d stand sm æ rk e skulle opsæ ttes v e d D am hussøen og en op syn sm and ansæ ttes v e d søen. L igeledes, a t der sku lle sørges fo r, a t åerne b le v renset a f bønderne, a t sluserne b le v istan d sa t, og a t v a n d e t b le v stemm et rig e lig t op både v e d den store dæm n ing fo ran D am hussøen og v e d begge ender a f sø rækken v e d K ø b e n ­ h a vn . E t van d stand sm æ rk e b le v da re jst i fo rm a f en sten v e d søbredden nord fo r V an lø se Sluse, og en tilsva rend e sten b le v an b ra g t inde i v o ld g ra v en som r e tte ­ snor fo r m ølleren11). K omm ission en ta le r in te t om , h vem der sku lle b e ta le fo r istand sæ ttelsern e. D a en sm art m and , Ch ristian Jen sm er, 1658 lo v ed e a t skaffe tils træ k k e lig t »rindendes og sp ringendes v a n d å ret k o n tin u e rlig t igennem , v in te r og sommer«, b le v d et p å ­ la g t bo rgm estre og råd a t udb e ta le ham penge til dæmn inger om k ring de tilhø rende søer, dog m ed den tilfø je lse , a t m an siden sku lle få pengene g o d tg jo rt a f søernes e je re 12). S ven sk ek rigen h ind rede nu viderefø relse a f a rb e jd e t, og under K ø b en h a v n s b e ­ le jrin g sk ete der stor skade p å udenvæ rkern e. A lle red e den 17 . au gu st 1658 b le v dæmningen v e d D am hussøen g enn em b rud t, så der ik k e mere g ik v a n d gennem G røndalsåen . D a m an i efte rå re t 1660 h o ld t syn , v a r der v e l v a n d i G en to fte Sø, m en sluserne her og v e d U tte r s le v Mose v a r ødelagte, og Em d rup Sø v a r tø r. L ersøen v a r »udskåren« 3 steder, og d et m este v a n d v a r her løb e t b o rt. S o rte ­ dam ssøen og S a n k t Jø rgen s Sø v a r næ sten tø rre ; m en der v a r endnu en smule v a n d i P eb lingesøen og i g raven e v e d L ad eg å rd en og R o sen b o rg 13). Så store skader k ræ ved e en større in d sa ts; m en de udb ed ringer, der fa n d t sted efter k rigen , slog ik k e til, og fra nu a f b e g y n d te en lan g ræ kk e k lag e r o ver v a n d ­ fo rsyn ingen . E t år kom h e rtil et a lv o rlig t b rud p å P eb lingesøens dæm n ing o ver m od L ad eg å rd en 14), og et and et år m å tte sam tlige bo rgere i b y en , derunder hof- embedsmænd, officerer og p rofessorer stille fo lk til a t oprense åen fra D am hussøen til b y e n 15). P å denne b agg run d v a r det, a t den fø rnæ vn te firem andskomm ission b le v n e d ­ sat 1671 . D en fo ran led igede van dm e ste r B e n t K n u d sen til i m arts 1672 a t a fg iv e en b etæ n kn in g om situationen . H an b e g y n d te m ed a t fa stslå , a t d et v a r Ch ri­ stian 4 ., der h a vd e lad e t dæmninger og sluser an læ gge; m en fra 1644 savnedes en fa st ledelse, og da så væ rke rn e b le v ødelag t under sven skek rigen e, m å tte m ag i­ stra ten b a g efter ta g e sig a f genrejsn ingen .