KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

D E T N Y E V A N D V Æ R K

1 0 4

blev herved pålagt kommunen at ind­ rette og vedligeholde alle de fornødne anlæg for at afværge fare og skade på de nærliggende grundstykker. Endelig vedtoges den 4. januar 1854 en lov om toldbegunstigelser for de gas- og vandledninger m. v ., der skulle ind­ føres til brug for anlæggene25). Også gasværket blev fremmet; men kloakplanen fik man ikke vedtaget. Det blev hindret a f overpræsidentens gode ven A. S. Ørsted, der på den tid var både konseilspræsident, indenrigs- og kultusminister26).

Den endelige beslutning om udfø­ relse a f gas- og vandværkerne blev truffet i borgerrepræsentationen den 19. april 1854, og siden nedsattes en komité til at følge arbejdet, bestå­ ende af borgmester A. L. Casse, bryg ­ ger J. C. Jacobsen og jernbanedirek­ tør Y . Rothe, og et lån optoges på 3 mill. rd., hvoraf de 2,4 mill. var beregnet til anlæg a f de to værker27). Det daglige tilsyn med anlægget a f vandværket blev overladt til Colding, og for en sikkerheds skyld engagerede man sig på ny med James Simpson, således at han skulle kontrollere det hele. Den høje betaling, han sikrede sig herfor, nemlig 7 guineas daglig for arbejde hjemme og 10 guineas for arbejde på rejser, vakte megen kritik i København28). Hans medvirken bidrog dog måske til, at man fik et på­ lideligt engelsk entreprenørfirma Cochrane & Co. til at overtage udførelsen a f begge værker. Entreprisesummen fastsattes til £ 242.492 eller 2.101.600 rd., og begge værker skulle være fuldførte den 31. marts 1858. Kontrakten undertegnedes på Københavns kommunes vegne af Hambro i London den 20. februar 185629). Leder a f entreprenørfirmaets arbejde i København blev en ung mand John Aird, der senere kom til at udføre lignende anlæg i en lang række andre storbyer og ligeledes ledede anlægget af Assuan-dæmningen i Æ gyp ten30). Der blev straks taget fat med stor kraft. Allerede i sommeren 1856 var der 900 mand i arbejde, og undertiden blev der også arbejdet om natten, noget man ikke før havde set i København. Arbejdet gik derfor hurtigt fra hånden31). Den 16. maj 1857 nedlagdes grundstenen til maskinhuset på glaciset uden for graven ved Yestervold, idet brygger J. C. Jacobsen og J. Aird holdt taler. I byens gader blev der i løbet af et par år udlagt ca. 100 km rørledning. J. C. Jacobsen.