KøbenhavnsVandforsyningsHistorie
67
B R A N D - O G V A N D K O M M I S S I O N E N A F 1 7 1 4
Fig. 17 . Kartouche af landkort med Københavns symboler og vandmestrenes værktøj. Stadsarkivet.
det. Det blev i den forbindelse bestemt, at regnskabet skulle revideres af nogle få og først derefter forelægges alle parthaverne6). Da der blev klaget over, at vandmestrene og deres folk ikke udførte deres plig tige arbejde med tilbørlig flid, blev der 1732 ansat en mand til at holde øje med dem og kontrollere, at de ikke tog en urimelig betaling for deres indsats. Dagløn nen blev sat til 24 sk. for svende og 20 sk. for arbejdsmænd; men der blev dog åbnet den ventil i systemet, at hvis ikke vandmesteren kunne skaffe folk til denne pris, måtte parthaverne selv antage folk til den pris, de kunne, og så skulle vand mesteren vejlede dem ved arbejdets udførelse. I betragtning af, at vandmestrenes mestersvende ikke havde de kundskaber, der krævedes af dem, og navnlig ikke kunne læse eller skrive, blev det bestemt, at der skulle antages 4 lærlinge, en for hver af byens vandmestre, så man ved mesterens dødsfald kunne være sikker på at have kompetente folk. Lærlingene skulle have hver 1 rd. årlig og 1 mk. dansk pr. arbejdsdag, og de skulle navnlig beskæftiges ved arbejde på hovedrenderne7). Dette hjalp dog ikke i længden. Man måtte senere som mestre antage »ordinære arbejdskarle eller såkaldte vandkiggersvende, der næppe kunne skrive og regne, (end) mindre forstå noget af den del i matematikken, der concernerer vandvæse net«. I 1757 hedder det, at kun en af byens vandmestre, Nikolaj Bruun, forstod sig ordentligt på sit arbejde, og man ville derfor igen antage 2 lærlinge, som så
Made with FlippingBook