591167243

M edens den private Velgørenhed i Form af organiserede Foreninger med bestemte Formaal og navnlig ogsaa Undersøgelse af de Fattiges Værdighed og Trang hører Nu­ tiden til, har man allerede liere Aarhundreder tilbage i Tiden her i Landet kendt til offentlige Institutioner af lignende Karakter som vort Fattigvæsen. Ved Reformationen gik For­ sorgen for de Fattige, der hidtil, for saa vidt de ikke egnede sig til Optagelse i de katolske Hospitaler, havde været henvist til Betleri, over fra Gejstligheden til verdslige Myndigheder, saaledes at disse traf Afgørelse om Uddelingen af de lor- liaandenværenfle Midler, medens Gejstlighedens Opgave kun blev den at skaffe Midlerne til Veje ved at opfordre Menig­ hederne til at give „Sjæleboder“ eller Gavebreve, som til Tider endog strømmede ind i rigelig Mængde. Ved Midten af det 17de Aarhundrede angives* dog Fattigvæsenet i København kun at have haft til Uddeling til de Faflige Renten af en Kapital paa ca. GO,000 Rdl. saml Indtægten af 47 Lejevaaninger og en „Blegedain4, i alt en aarlig Indtægt af 4,000 Rdl. Endvidere ejede Fattigvæsenet 33 „Sjæleboder4 — Smaahuse til at optage „Husarme4 —, der imidlertid vare i en elendig Forfatning, et Forsamlingshus, et Pesthus, et „Børnehus14 og „Helligaandshuset4, det senere Vartov, for gamle og svagelige Fattige. Da Fattigdommen til Tider var meget stor, florerede Betleriet i højeste Grad og blev allerede tidlig Genstand for Lovgivningsmagtens Opmærksomhed. For „Lediggængere, løse Kvindfolk og Drenge, der løb rundt i Landet og betlede14 op- * Jfr. Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 4, København 1879, der er Kilden til den her givne Fremstilling at Fattigvæsenets Historie. 2 *