591167243

trøstende for den, som i Sandhed vil de Fattiges Oprejsning, og som ved, at det bedste Middel dertil er at styrke lians Selvfølelse og opflamme lians Mod til at ville staa paa egne Ben, end at se, hvilke Skarer der styrte af Sted, saasnart der er mindste Haab om at kunne faa et Par Rigsdaler for ingen Ting. Taler man med dem derom, da er det let nok at faa adskillige iblandt dem til at tilstaa, at i Grunden er dette Par Rigsdaler, selv om det opnaas, dem ikke til den mindste virkelige og varige Nytte, at Tidsspilden derved er i mange Tilfælde et virkeligt Tab, at en hæderlig Mand eller Kvinde burde være for stolt til sligt; alligevel ser man med Bedrø­ velse, at næste Gang, noget viser sig, skulle de dog igen være med. Da lians Majestæt Kongen skulde fejre sit Sølvbryllup, udbrød der for at nævne et Eksempel en virkelig Ansøger­ epidemi i adskillige Huse paa Christianshavn, saa at det ikke er nogen Overdrivelse at sige, at mindst Halvdelen af Familjerne afhentede Billetter i Civillistens Kontor; saa snart en havde gjort det, mente alle Naboer, at de ogsaa burde være med, og mange tilstod oprigtigt, at de kun gjorde det fordi de saa andre gøre det og hørte, hvilke store Forvent­ ninger de nærede. Det var stundom meget morsomt at lægge Mærke til dette, men det var ogsaa stundom meget sørgeligt bagefter at blive Vidne til den Misundelse og Forbitrelse, som mange Steder ytredes mod dem, der fik noget. Og hvad er nu vel Skyld i denne sørgelige Mangel paa Selvfølelse hos vore Fattige? Mon det skulde være urigtigt at sige: Den ligger for en stor Del hos vor private Velgørenhed, thi den har hos os forgrenet sig i en unødvendig Uende­ lighed af Selskaber, hvoraf ethvert forfølger sit Øjemed men mangler al Forbindelse med det offentlige Fattigvæsen og andre Velgørenhedsforeninger; den har altsaa gjort det let for enhver industriel Fattig, som har opgivet Selvfølelsen og og den ægte Stolthed, at skaffe sig Hjælp af mange Slags fra mange Kanter; den har i mange Tilfælde været urimelig ødsel, den har i altfor faa Tilfælde set sig rigtig for, inden den traadte til, og den har næsten aldrig været sig selv klar, hvad angaar de Principer, der burde følges, og det Maal, der burde slræbes til. Vi tro ganske vist, at det forholder sig saaledes; vi ere sikre paa, at enhver privat Velgørenhed,