591167243

deres af et Udvalg blandt Hovedbestyrelsen. Fra 1ste November 1899 vil der for øvrigt ske følgende Forandring i Forretningsgangen, foranlediget ved Indførelsen af en Hovedregistrant, som Hovedbestyrelsen vedtog i sidste Foraar, nemlig at den Trængende første Gang maa henvende sig paa Foreningens Hovedkontor eller hos Kredsbestyreren, for at Identiteten kan konstateres ved Forevisning af Daabsattest, Familjens ægteskabelige Forhold (om de ere viede, Antallet af Børn osv.) oplyses ved Forevisning af Vielsesattest og Daabsattester for Børnene, og Attest om Ansøgerens Forhold til Fattigvæsenet skaffes til Veje. Disse Oplysninger indføres derefter i Hovedregistranten, hvor der gives Ansøgeren et særskilt Folio, hvorefter en Oplysningsbog udfærdiges paa Grundlag af Hovedregistranten og tilstilles Kredsbestyreren; de følgende Gange behøver Kredsbestyreren blot at rekvirere Oplysningsbogen. Hovedregistrantens Oplysninger betragtes som strængt fortrolige. Naar Hjælpen er ydet eller nægtet af Afdelingen, giver Kredsbestyreren Oplysningsbogen Paa- tegning om de fremkomne Oplysninger, hvorefter disse indføres i Hovedregistranten og Oplysningsbogen opbevares paa Hoved­ kontoret. Ved en saa omhyggelig Undersøgelse og Kontrol vil Foreningen vistnok fuldstændig sikre sig mod at blive taget ved Næsen af professionelle Tiggere eller Plattenslagere; men det kan overhovedet siges med Sikkerhed, at den Hjælp, den har ydet disse — hvilket naturligvis umuligt helt har kunnet undgaas — er saa forsvindende lille, at den slet ikke har spillet nogen Bolle paa Foreningens Budget. Ved Ind­ førelsen af denne Registrant og Arkivets Opbevaring paa Hovedkontoret vil Foreningen desuden blive i Stand til hurtigt og paalideligt at kunne give Private Oplysninger om Træn­ gende, der henvende sig til dem om Hjælp, en Virksomhed, der bør tillægges stor Betydning. Med Hensyn til de Betingelser, Foreningen stiller for at yde Hjælp, og de Principer, den i det bele følger for Ud­ delingen af sine Midler, skal her henvises til den i Begyn­ delsen af dette Skrift givne Fremstilling deraf; Foreningens Vedtægter have paa dette Punkt ikke undergaaet nogen Væsensforandring; her skal derfor kun citeres de vigtigste af disse: Bestemmelserne om Forsørgelsesret saml om, at

Made with FlippingBook HTML5