591167243

15 pCt. til 23 pCt. og Familieforsørgere i andre Stillinger fra fra 5 pCt. til 10 pCt. Det synes, som om de mandlige Familjeforsørgere hovedsagelig understøttes i de strænge Vintre, hvad der vel staar i Forbindelse med, at Arbejds­ løsheden i disse er større for deres Vedkommende. Foreningens Indtægter vise naturligt samme Svingning som de bevilgede Understøttelser. De faste og ekstraordinære Bidrag kunne for Aaret 1874—75 ansættes til ca. 90,000 Kr. I Aaret 1880—81 vare de samme Indtægter (-{- Renter af Legatkapitalen) stegne til ca. 162,000 Kr., et Beløb, som dog paa Grund af ekstraordinære Forhold (den store Arbejdsløshed i de foregaaende Aar og den derfra stammende større Interesse for Foreningen) ikke kunde ventes naaet hvert Aar; Aaret 1881—82 viser da ogsaa en Indtægt paa de samme Poster af kun ca. 122,000 Kr. De paafølgende Aar udvise atter en jævn Stigning af Indtægten, og, da Aarene 1885—87 medførte en større Arbejdsløshed og en udbredt Fattigdom dels ved Strejker, dels ved strenge Vintre steg Foreningens Indtægter i delte og de nærmeste Aar betydeligt, hvortil kom, at Københavns Kommune begyndte at yde den et aarligt Bidrag af 10,000 Ivr.; i Aaret 1886—87, da Arbejdsløsheden var størst, var Foreningens Indtægter ved Bidrag Ira offentlige Institutioner og Private samt ved Renter af Legatkapitalen saaledes ca. 170,000 Kr. Senere ere Indtægterne alter dalede, saaledes at Bidrag og Renter af Legatkapitalen i 1898—99 kun have udgjort ca. 114,000 Kr. Denne Nedgang skriver sig dels fra, at Kommunalbestyrelsen i Anledning af Alder­ domsforsørgelsesloven inddrog sit Bidrag paa 10,000 Kr., dels, som omtalt, fra, at der efterhaanden er skabt en stor Konkurrence tor Foreningen med en Mængde mindre vel­ gørende Institutioner med snart et, snart et andet specielt Formaal. Af Foreningens Historie fremgaar imidlertid og­ saa klart, hvorledes en større Indtægtsstigning afhænger af en udbredt Nød, som for en kort Tid atter kan vække Opmærksomheden for Fattigdommen i Byen og Interessen for at lindre Fattigfolks Nød. Hvor nødvendige saadanne Fattigdomsperioder ere for at forøge Indtægterne, fremgaar allerbedst deraf, at, da en betydelig Arbejdsløshed i 1877 havde frembragt stor Fattigdom her i Byen, lykkedes