KøbenhavnsGamleKirker

mellem de arkitektoniske Led er der anbragt større og mindre Skik­ kelser af hellige Mænd og Symboler. Til Siderne for Storstykket staar de fire Evangelister med deres Tegn (Matthæus med Engelen, Markus med Løven, Lukas med Oksen og Johannes med Ørnen), og i Storvingerne er fremstillet Moses og Johannes Døberen, medens Storgesimsen og Topgesimsen bærer Kvindefigurer forestillende Dyderne: Tro, Haab, Kærlighed, Retfærdighed, Maadehold, Klog­ skab, Styrke og Uskyldighed. Og endelig er der under og over Stor­ stykket anbragt Kartoucher med Frederik den Tredies og hans Dronning Sofia Amalies kronede Navnetræk, Sognepræsten Niels Christensen Spends og Kirkens Forstander Gabriel Jacobsen Kiøngs Bomærkeskjolde og Vaabenmærker for Holmens daværende Chef Niels Juel, Kirkens Patron, Henrik Bjelke og Viceadmiral Jørgen Biørnsen. Paa samme Maade bærer Prædikestolen Kongens og Dronnin­ gens Monogrammer, men tillige Vaabenskjolde for Kirkeforstan­ deren, og for Jacob Petersen, kongelig Majestæts Overkammer­ tjener, samt for Hans Hansen, »Hendes dronninglige Majestæts højtbetroede Forvalter over Laaland og Falster«, der begge havde givet 200 Rigsdaler til Hjælp. Stolens ti Fag adskilles og flankeres af Figurer forestillende de tolv Apostle og har i Storfelterne Relief­ fremstillinger af bibelske Emner, som er af en ganske usædvanlig Art. Under hvert Relief er der paa Latin angivet, hvilket Skrift­ sted Kunstneren har skildret, og det viser sig da at være fem Scener fra det gamle Testamente (Elias i Ørkenen, Elias i Ildvognen, Elisa spottes, Esaias ser Guds Herlighed, Jeremias drages op af Hulen) og fem fra det nye (Stormen paa Genesareth Sø, den blodsottige Kvinde helbredes, Martha salver Kristi Fødder, Kvinden grebet i Hor, Enkens Skærv). Ogsaa paa Opgangspanelet og Rygskjoldet er der Relieffer (Jo-

9 6

Made with