KøbenhavnsGamleKirker

Virkning. Det samme gælder ogsaa de Indskrifter, som findes under de otte Relieffer af Niels Juels Sejre (Rødsand 1659, Gulland 1676, Bornholm og Øland 1676, Kolbergerheide og Kogebugt 1677, Rygen 1678 og Kalmarsund 1679), hvormed Kapellets Vægge er prydede. Endelig er der over Mindesmærket ophængt seksten Smaa- faner med hans Anevaaben og fire større, Blodfanen, Frydefanen, Navnefanen og Sørgefanen, som alle blev baaret i det prægtige Sørgetog, hvormed Kisten førtes til Kirken. En anden Søhelt ligger ogsaa her, fortæller Pontoppidan, »nemlig Viceadmiral Peder Tordenskjold, som i sidste Krig var Fjendens største Skræk og udførte de fleste af sine meget vovelige Foretagen­ der med en Lykke, som satte enhver Mand i Forundring, ligesom hans Dødsfald ved Duel desto mere blev at beklage«. Vel var han blevet bisat i Holmens Kirke, men som den der havde overtraadt det strenge Forbud mod at duellere, skete det i største Stilhed og uden Ceremonier. En Ansøgning fra hans Arvinger til Kongen, om de maatte lade opsætte et Marmorepitafium med Indskrift, som de selv beskedent sagde, til et lidet Æreminde, blev ikke bevilget, og der hengik paa det nærmeste et Hundredaar, førend man gav »denne i sin Tid brave og tapre Søkriger« en mere hæderlig Begra­ velse. Kisten blev lavet af det sorte og blaa Marmor, som Alteret i Vor Frue Kirke havde været bygget af, og Indskriftpladen med Portrætmedaillonen, som er anbragt paa Væggen bagved Sarko­ fagen, er Dele af Cort Adelers og Ulrik Frederik Gyldenløves Grav­ mæler, der ligeledes var blevet ødelagte ved Frue Kirkes Brand i 1807 °§ siden kasserede af G. F. Hansen. Om selve Gravlæggelsen fortæller et Avisreferat, at »i Lørdags den 17. Juli 1819 Kl. 2 blev Fyrrekisten med Tordenskjolds jordiske Levninger indsat i den for­ færdigede Marmor-Sarcophag. Kisten blev i Forvejen lukket i Ved­ kommendes Paasyn. Heltens Lig var meget forandret siden den

1 1 0

Made with