KøbenhavnsGamleKirker

stor, at der skulde to Mand til at bære den) og 400 Læs mindre Sten (hvert Læs skulde tage tre af disse). De blev dels anvendt til Fun- damentering under Kirken og dels tilhugget og anbragt i den an­ selige Sokkel, hvorover Murene rejser sig. T il selve Murværket hen­ tede man Materialet fra Udlandet, idet Kongen sluttede Kontrakt med en Borger i Emden om Levering af de nødvendige Mængder af hollandske Mursten (»Muffer«) til den nye Kirke, og det kan have været medvirkende til, at Arbejdet kun skred langsomt fremad. Hovedaarsagen var dog, at man manglede Penge til at gennemføre Planen i sin Helhed paa een Gang og at man valgte at anvende de Midler, der stod til Raadighed, til først at gøre Taarnet færdigt. Kirkens Arkitekt — som var den kongelige Bygmester Hans Steenwinkel den yngre — har været stillet overfor den sammensatte Opgave at skulle skabe en Bygning, som kunde tjene de tre For- maal baade at rumme et Gudshus, et Bibliotek og et Observa­ torium, og har for Kirkens Vedkommende grebet tilbage til den foregaaende Tids Stil og bygget den næsten som en sengotisk Kirke. I Planen har han saaledes fulgt det samme Skema, som f. Ex. laa til Grund for den ældste Set. Petri, og ladet Kor og Skib danne eet Rum, der mod Øst havde en tresidet Afslutning, men ogsaa i den udvendige Udsmykning med Stræbepillerne har han benyttet et gotisk Motiv, og de høje Vinduer her imellem er spidsbuede. Det synes næsten at have været Renæssancens Opfattelse herhjemme, at Kirkevinduer for at have det rette Præg skulde være gotiske, i hvert Fald har man, for at nævne et talende Exempel, karakterise­ ret Kirkefløjen paa Frederiksborg Slot paa denne Maade. T il Gen­ gæld har Arkitekten ved Opførelsen af det Taarn, som er bygget sammen med Kirkens Vestgavl, fuldstændig brudt med Traditionen, selv om det samtidig maa betones, at netop Indretningen af Taar­ net til »Kongens Stjerneborg« og ikke til Klokketaarn for Kirken

1 1 6