KøbenhavnsGamleKirker

lem to murede Cylindre. Mesteren for »Kockenborg«, som dette Udenværk hed, var forøvrigt ingen ringere end Hans Steenwinkel den ældre, Frederik den Andens, Tycho Brahes og Christian den Fjerdes berømte Bygmester, og Stamfader til- den betydelige Kunst­ nerslægt i det 17. Aarhundrede. Opførelsen af Rundetaarn stod ikke længe paa. I Marts Maaned 1639 havde Murermesteren Jørgen Schiffel givet sit Overslag over Omkostningerne, og skønt der synes at have været en Standsning i Arbejdet, — Kongen skrev i hvert Fald i Juni 1640 til Statholde­ ren, at han, naar der blev Raad til Mursten, skulde tilholde de Høj­ lærde »at bygge paa det Taarn ved Regensen« — var Værket dog færdigt allerede i 1642. Det »meget vide berømmelige Taarn, som er kunsteligt og kosteligt opmuret, er i sin Højhed 60 sjællandske Alen og i sin Opgang saa slet og jævn, at man kan baade age og ride derop«, fortæller en samtidig Beretning, »og foroven er det beprydet med et meget kunstigt og net Jerngitterværk, som mange ypperlige og fremmede Nationers Folk, som ankommer til København, kan se og beskue med stor Forundring og Lyst«. Efter­ tiden kan ubetinget slutte sig til denne Vurdering og den Dag i Dag beundre den Kunstfærdighed og Opfindsomhed, hvormed Christian den Fjerdes Kunstsmed, Caspar Finke, har vidst at variere de 54 Felter, hvoraf Smedejernsrækværket bestaar. Indenfor hans over­ legent dygtige Virksomhed betegner det nok Højdepunktet. Paa et Billede af Rundetaarn fra 1646 ser man, at Kirkens Mure paa dette Tidspunkt var ført ret højt op, men at Biblioteksstokvær­ ket og Taget endnu manglede, og det stemmer med, at der i det følgende Aar udgik en Række Breve til Lensmændene paa Sjælland, Laaland, Falster, Fyen og Langeland om, at de snarest, og senest inden Pinse, skulde indsende den halve Part af Kirkernes Behold­ ning til »Regenskirkens Færdiggørelse«. Brevene synes dog ikke at

118