KøbenhavnsGamleKirker

<*

derende Ungdoms store Nytte, baade i Kirken, Biblioteket og Ob­ servatoriet, og til vort Fædernelands Berømmelse hos andre Na­ tioner«. Foreløbig maatte alt dog udsættes, men da Svenskekrigene var sluttede, fik nogle Lensmænd, som ikke havde indsendt den forlangte Hjælp, paany en Skrivelse herom, og dermed synes Sagen at være endt. Indtil Trinitatis Kirke blev indviet, vedblev Regenskirken at være den almindelige Studenterkirke, men derefter blev den nedlagt som saadan og kun brugt til Regensalumnernes Morgen- og Aften­ andagt. I sin første Tid var Trinitatis Kirke da kun bestemt for den studerende Ungdom, og Kirkens første Præst blev den tidligere Re- genspræst Mester Jens Justesen Bjerre. Han var, har man sagt, i høj Grad en Troens Mand, der med ualmindelig Alvor og indtræn­ gende Kraft forkyndte Ordet. Dette gav vel Anledning til, at han flere Gange blev udsat for raa Forulempelser i sin Gerning. Saaledes har man bevaret en Forpligtelse fra en Student, Kjeld Olsen Lønne, som i 1654 af »noget sit Sinds Forstyrrelse groveligen havde forset sig i Regenskirken imod sin Sjælesørger og Sognepræst, hæderlig og højlærd Mand, MesterJens Jostsen«. Studenten tilstod, at han havde »ladet en stor Mursten nedfalde fra sin Haand paa Præstens bare Hoved, da Tjenesten var endt, og han gik ud af Kirken, baade til Hovedets og det ganske Legemes store Forsvækkelse«. For denne »ufornuftige Forseelse« var Studenten blevet straffet af Universite­ tets Rektor og Professorer med Indsættelse i Fængslet under Kon­ sistorium og siden i Pesthuset. Han bad da først den gode Mand Mester Jens, som han uden al given Aarsag havde læderet, om For­ ladelse og lovede derefter, at han vilde for Fremtiden forholde sig i Guds sande Frygt og en kristelig Omgængelse mod alle og enhver, at hverken hans Øvrighed eller Sognepræsten eller nogen anden skulde kunne klage over ham i nogen Maade. Skulde han forse sig

1 2 0