KøbenhavnsGamleKirker

herimod, maatte man straks lade ham »indkaste i den afskyelige Daarekiste, som er gjort bag Pesthuset«. Men, tilstod han, »paa det Sindet kan hos mig til det gode igen des mere forandres, da vil jeg straks, nu jeg bliver fra Pesthuset erlediget, gaa til Stranden og gaa ind i en jydsk Skude, som farer til Jylland og forblive dér i Landet, indtil Rektor og Professorer kan blive fuldkommen forsikrede, at ingen skal have sig for mig at befrygte«. Den Kendsgerning, siger H. F. Rørdam videre i sin Karakteristik afJens Justesen, at han le­ vede som han lærte, aldrig skaanede sig selv, men var de fattiges bedste Trøst, maatte dog erhverve ham en stor Agtelse blandt alle Veltænkende, og naar ingen anden kunde udrette noget, søgte man til ham. Da den unge og tapre, men vilde og ustyrlige Ulrik Kristian Gyldenløve, laa paa sit yderste, kunde kun Mester Jens Justesens ærlige Djærvhed faa Ørenlyd hos den unge Kongesøn, der saa nødig vilde sige Farvel til Livet. I Marie Grubbe har I. P. Jacobsen skil­ dret, hvorledes Præsten besøger Ulrik Kristian og bereder ham til Døden. Da Byen stadig voksede og Set. Anna Rotunda, som havde været bestemt til at blive Sognekirke for Ny København, var blevet ned­ brudt, blev Trinitatis Kirke i 1683 gjort til Sognekirke i Stedet for den. Fastsættelsen af det nye Sogns Grænser voldte meget Besvær og gav Anledning til, at der maatte nedsættes flere Kommissioner, men endelig udstedte Kongen i 1686 en Forordning, der afgjorde Spørgsmaalet. En Gennemlæsning af de Dokumenter, som denne Strid foranledigede, gav, efter hvad Erik Pontoppidan sagde (1760) »et Bevis paa den Sandhed, at Verden har været sig selv lig, i Mis­ fornøjelse, Trætte, partiske Kendelser, lange Opsættelser og den højeste Øvrigheds Umage med at bringe i mange Aar og ved mange Kommissioner det til Endelighed, som af Begyndelsen syntes ganske kortelig og lettelig at kunne lade sig afgøre«.

1 2 2