KøbenhavnsGamleKirker

krone Aar 1780 til Guds Husets Ziir og Prydelse og til Erkjendtlig- hed for Guds faderlige Forsyn over ham siden Aar 1742, da han som fattigt fader- og moderløst Barn stod paa dette K irkegu lv til Confirmation«. A f Gravm inder, som smykker K irkerumm et, er der først og frem­ mest Grund til at nævne Ep itafiet over H ans Schack , død 1676. H an havde allerede i 1664 erhvervet en Begravelse under K irkens Kor og paatænkt at lade oprejse et Ep itafium herover, m en først ti Aar efter hans D ød henvend te hans Svigerdatter sig til B illedhuggeren Artus Qvellinus den Yngre i An tw erpen for at faa M indesmærket udført. I Løbet a f et Par Aar var Arbejdet færdigt og i 1689 blev det opsat a f B illedhuggerens Søn , Thom a s Q ve llinu s, som ved denne Lejlighed kom her til Landet. M onum en tet bestaar a f en U nd er ­ bygning , hvorpaa Feltherrens Statue, der er udført efter et Maleri, hviler, om g ivet a f Krigssymboler og Faner. Paa Mindesmærkets Overdel er anbragt Rustn ingsdele og V aab en tilligem ed den A f ­ dødes Aneskjolde. Smedejernsgi tret foran Epitafiet er udført efter Thomas Q ye llinu s’ Udkast a f K le in sm ed Jo ch im H e im s i K iel. V ed K irkens Brand styrtede K lokkespiret ned gennem H væ lv in ­ gerne og øde lagde Epitafiet, som først længe efter, i 1780, blev istandsat a f B illedhuggeren A . W eidenhaup t. Fra en anden nu forsvunden Begravelse i Koret, hvor Jørgen Bjelke og hans Hustru M agda len e S ibylle Gersdorff hv ilede, stam ­ mer et Smedejernsgitter m ed de Afdødes Navnetræk og Mester­ mærket I H , sikkert den samme Jo ch im Heim s. K irken rummer endnu adskillige L igsten, m en a f dens Gravm inder skal kun nævnes de to Arbejder a f Johs. W iedewelt, Ep itafiet over Personalhistori- keren Therkil K leven feld t, udført 1799, og M indesmærket over Gar­ vermester N iels Kønsberg, fra 1783, oprindelig opsat i N ico la i Kirke, men efter Branden 1795 overført til Trin itatis. 132