KøbenhavnsGamleKirker

kun forstærkes, naar m an nøjere undersøger dens T ilstand . Loftet er paa sine Steder sunket en 4 å 5 Tomm er . D e tte er maaske ikke saa skrækkeligt farligt, m en da Synkn ingen rimeligvis skrider fremad, kan det dog let hænde sig en skøn D ag , at en D e l d era f styrter ned over de faa Forvovne, som Kirkens truende T ilstand ikke har af­ hold t fra at høre deres Sognepræst. V ed samm e Lejlighed , rim elig­ vis ikke før, v il K irken maaske befries for de gam le, hæslige, orm ­ stukne Fuglebure, som pryder dens indvend ige S idevægge.« Ogsaa Gulvets T ilstand er truende. D e t kan vel ikke, som Loftet, styrte ned paa Folk, m en det kan styrte samm en under Folk og begrave de Levende hos de D ød e nede i Gravhvæ lvingerne, som strækker sig hen under hele K irkegu lvet. For cirka 3 Aar siden havde en D ag om trent et Par H undrede Mennesker været til A lters, og alt gik m eget god t, m en da m an D agen efter kom hen i K irken , fand ­ tes det, at Gu lvet foran A lteret var sunket et Par A len ned , fordi Bjælkelaget over Gravhvæ lvingerne var raadnet. V id ere klagede Indsenderen over Fodku lden , som stamm ede fra Gravkældrene og over, at K irken var den eneste Hovedkirke i S taden , der ikke opvar­ medes om V in teren , uag tet den var Sognekirke og havde den største M en ighed . Fra anden Side b lev det dog benægtet, at det skulde være for­ bundet med Livsfare at benytte Trin itatis K irke, da dens H væ lv in ­ ger »var anerkendte for at være fu ldkomm en solide«. Senere rettedes Kritikken mod K irkegaarden, der laa udenom K irken og som »hen laa i en T ilstand og benyttedes paa en M aade , der var ligefrem uan ­ stændig. V ed en for Passage aaben Gang deltes den i en nordlig og sydlig H a lvdel, a f hvilke den sidste befandt sig i nogen lunde god Orden , medens kun det nærmest K irken liggende Stykke a f det nordligste b lev fredet og passet. D e t øvrige benyttedes dels til U d ­ luftning a f Sengeklæder, dels til Legep lads for de tilstødende Ga-

136