KøbenhavnsGamleKirker

D a Christian den Fem te »ugerne« havde fornemm et, at de R e ­ formerte m isbrugte de Privilegier, han havde g ive t dem i 1685, fandt han det nødvend igt i 1690 at lade udgaa en ny Forord­ ning. D et blev heri paa lag t dem at ho lde ikke a lene a lle Søn ­ dage, Fester og Højtidsdage, som Danske Lov paabød den danske Folkekirke, men ogsaa alle ordinære Bededage hver Fredag i U gen og andre ekstraordinære, som m aatte b live paabudne a f K ongen . Paa andre D age maatte de ikke ho lde deres Gudstjeneste offentligt, og v ilde de yderligere samles i deres K irke til dag lig Bøn, skulde det ske paa samme T id , som denne holdtes i V or Frue Kirke. En Følge a f dette Paabud om , at de Reformerte ikke m aa tte have deres sær­ lige Gudstjenestetid var, at de ikke m aa tte have nogen K lokke til at ringe M en igheden sammen med. D e t siges udtrykkeligt, at da de »skulde holde deres Forsam linger paa samme T id m ed os, saa skulde deres M en ighed komme tilsammen , naar K lokkerne fra de andre Kirker ringer; ellers maa det være dem tillad t at ho lde en Klokke til Slagværk, men ikke til at ringe med«. Et Hundrede Aar senere, i 1788, ansøgte den reformerte M e ­ n ighed Regeringen om at m aatte bruge K lokkerne ved den offent­ lige Gudstjeneste, m en skønt Biskop Balle, til hvem Sagen var sendt til Erklæring, var stem t for at g ive denne T illade lse, b lev Ansøg ­ n ingen dog afslaaet. Sagen var efter Biskoppens M en ing mere »po ­ litisk end teologisk«, og da det udenrigske D epar tem en t havde faaet oplyst, at det ikke var tilladt den lutheranske M en ighed i H o lland at bruge Klokker, m ente det ikke at turde tilraade, at de Refor­ merte fik denne R et her. V ed Grund lovens Indførelse a f den frie Religionsøvelse bortfaldt dette Forbud a f sig selv, m en R e tten til at ringe med Klokkerne kunde foreløbig ikke udnyttes. Reformert Kirkes Klokker var nem lig fast ophængte og m ang led e desuden Knebel, hvorfor det v ilde medføre store Udg ifter ved Forandringen 156