KøbenhavnsGamleKirker

VOR FRELSERS KIRKE A llerede paa det første Udkast til An lægget a f Christianshavn var der afsat Plads til en Kirke. Efter Christian den Fjerdes Be­ faling havde hans Ingen iør Joh an Semp i 1617 anordnet en Stad eller Fortifikation paa Amager m ed 934 Hussteder og tænkt sig det som et Centralanlæg m ed en M idtp lads, fra hvilken der skulde ud- straale Rad ia lgader, som igen var indbyrdes forbundne ved R in g ­ gader. V ed Torvets Nordside skulde der have ligget en anselig Kirke i Form a f e n treskibet Korskirke, m en hverken Byp lanen eller Kirken kom v idere end til Papiret. D en anden Plan fra S lutningen a f samme Aar, som ogsaa skyldtes Semp og som blev den, hvorefter Christianshavn b lev an lagt, havde ogsaa ang ivet en Plads til K ir­ ken, men ellers ikke gjort nærmere R ed e for den, og foreløbig fik Indbyggerne herude da heller ikke deres eget Gudshus. I 1635 ud ­ gik der im id lertid et Brev om , at K ongen havde »anset for god t at bygge en K irke paa Christianshavn« og paa lagde derfor Kirkerne paa Sjælland tilsamm en at yd e 2000 Speciedaler til dette Værk, men atter gik der nog le Aar, uden at Sagen kom videre, og da man endelig skred til Opførelsen, var det et ret kummerligt Resu ltat, der kom til at foreligge. Lensmanden paa Københavns Slot, N iels Trolle, fik i J u n i 1639 Besked paa at m od tage henved 1850 R igsda ­ ler a f de indsam lede M id ler og for disse Penge snarest mu ligt lade opbygge et 60 A len langt Hus, som skulde tjene til Kirke, ind til den rette Kirke var færdig, hvorefter det skulde bruges til Skole og R e * 5 9