KøbenhavnsGamleKirker

Generalfeltmarskal A xe l Urups M onum en t — ligesom der a f de talrige Mindesmærker over Gejstligheden og den lærde S tand ikke er andet, der har undgaaet Ødelæggelserne, end S tenen over K ø ­ benhavns Præsident Peder R esen , kendt som Retslærd og topogra ­ fisk Sam ler, død 1688, og et Par S tumper a f L igstenen over Sjæl­ lands første lutherske Biskop Peder Palladius. A f et Ep ita fium over Biskop Henrik Bornemann, som m aa være udført a f B illedhuggeren Q u e llinu s, er ret nylig fundet nog le Smaastykker, sam t Bispens Buste, der baade giver en fynd ig Skildring a f hans lidenskabelige Karakter og ogsaa viser hans ydre Træk m ed det sirligt ho ld te, lange Hageskæg, som han gem te i en F løjlspung , naar han var paa Visitatsrejser. Saa om fattende var Ødelæ ggelsen i 1728, at kun eet Begravelses­ sted forblev ganske urørt og ubeskad iget, og som rim e lig t var, lod den afdødes Arv inger da til Erindring herom indhugge fø lgende Vers paa L igstenen: Da hver en Grav blev ødelagt og mange Ben opbrændte, holdt Gud paa mine Bene Vagt, at intet ondt dem hændte. Til Tegn i Tiden skal det staa

iblandt Guds Underværker, at Han derfor kan Æren faa, naar Folk min Tavle mærker.

A f den m iddela lderlige K irke var kun K oret og et K ap e l paa Sydsiden b levet staaende i en saadan Stand , at de kunde benyttes igen , m en ellers m aatte Skibet og T aarnet opføres a f nyt. »For hist og her at benytte sig a f nog le Stykker a f den gam le G rundvo ld , fu lgte man næsten overalt den forrige Bygnings Skabn ing« , som Thurah sagde i 1748, » se lvom den ju st ikke i a lle Stykker var efter

1 4