KøbenhavnsGamleKirker

I 1747 skænkede K ongen til K irken »et skønt, fu ldkomm en t og vellyd end e Klokkespil«, som b lev ophængt i det nye Taarn , og som b lev sp illet ved Bryllupper og L igbegængelser en T im e eller to, ligesom vedkomm ende forlangte og beta lte, m en desuden gav han fire herlige R inge-K lokker, der ogsaa b lev anbragt i Taarne t, og to, der fik deres Plads i Tagrytteren . D en største a f dem , der vejede ikke m indre end 12022 Pund , bar Indskriften: D enn e Kongens Klokke i S teden for den forrige a f samm e N avn , som m ed K irken udi Byens ulykkelige Brand forgik Aar 1728, først støbt Aar 1527 under K on g Frederik I. og skænket til gud e lig Brug a f K ong Fre­ derik II. 1581, siden da den brast b lev om støb t og igen g iven K ir ­ ken en Fjerdedel større a f K ong Christian IV . Aar 1646, er nu end e ­ lig Aar 1747 ved den stormægtigste og a llernaad igste K onges Christian den Sjettes store G avm ildhed og gud e lige Forsorg tillig e ­ m ed denne H ov ed Kirkes og Taarnets prægtige Bygn ing end m ege t ypperligere og en T red ied e l større a f ny støbt og g iven til K irkens Højtids- og Storm -K lokke m ed 5 andre m indre Klokker. Gud g ive dem Lykke og Beskærmelse til sin Kirkes bestand ige B r u g ! K ongens K lokke er m it N avn , Gud til Ære og Folket til Gavn. S tøb t Anno 1747 i den stormægtigste Monark K ong Frederik den Fem tes første glorværdigste Regerings-Aar«. D e andre Klokkeindskrifter havde fø lgende O rd lyd : »Aar 1746 gav den gudfrygtige og a llernaad igste K ong e Christian den Sjette m ig som den anden K lokke a f ny støbt, m ed fem andre, til at sam le Folket til Gudstjenesten udi denne efter Byens Brand a f ny opbyg te Frue Kirke, kaldet Søndags-Klokke.« »D enn e tredie K lokke, som m ed fem andre er ved den store N o r ­ dens Monark Christian den Sjettes landsfaderlige Forsorg og G od ­ hed Aar 1746 a f ny støbt, er g ive t denne Byens Hovedk irke som a f Jom fru Maria fordum er kaldet Frue K irke til en Vagtklokke.«

1 6